Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Popdronning og mor til tre: Jo ældre jeg bliver, jo mere vemodigt er det at tage hul på et nyt år

Maria Montell har som sine kollegaer i branchen måtte tage livtag med 2020.  Foto: Lars Johannessen.
Maria Montell har som de fleste indenfor musikbranchen været hårdt ramt af coronakrisen. Det nye år bliver imødeset med et vist håb og optimisme, men det er også den tid på året, hvor hun bliver en smule nostalgisk, fortæller den 51-årige sangerinde.
Annonce

Maria Montell skulle have været af sted til Kina på et arbejdsophold og skrive sange for en kendt artist i Asien, men så ramte coronaen, og som så mange andre indenfor branchen har hun haft et stille og anderledes arbejdsår.

- Det er er år, der har trukket tænder ud. Rent økonomisk har det været op ad bakke, men det har også været hektisk med flere små koncerter samme dag. Det har været et ret mærkeligt år, på godt og ondt. Det er på mange måder, et år man bare gerne vil springe over. Men der har også været nogle gode ting ved det hele, hvor man er kommet tættere på sine nærmeste.

Om Maria Montell

Maria Montell er 51 år og opvokset i Espergærde.

Hun er bosat i Humlebæk, gift med skuespiller og filminstruktør Thomas Villum Jensen og mor til tre børn på 10, 14 og 16 år. Forældrene bor i Hornbæk.

Maria er selvstændig og udøvende kunstner. Hun optræder til koncerter og skriver musik til andre.

Hun står blandt andet bag hittet: Imens hun sang (Di Da Di) og har lavet otte albums. Den første soloplade udkom i 1994, hvor hun lå nummer et og tre på hitlisterne. Den anden plade Svært at være gudinde blev udgivet på engelsk, og hun fik et internationalt hit.

Hun har i perioder haft et samarbejde med sanger, sangskriver og krimiforfatter Morten Remar.

Flere albums er indspillet i Stockholm og USA, hvor hun har samarbejde med forskellige anerkendte sangskrivere og producere.

Hvad betyder nytår for dig?

I takt med at jeg er blevet blevet ældre kan jeg godt blive en smule nostalgisk og vemodig, når jeg ser tilbage. Jeg synes pludselig, at mine børn bliver alt for store for hurtigt. Samtidig tænker jeg over, hvordan det nye år bliver, og hvad der mon er i godteposen for mig.

Har du nogle særlige traditioner?

- Vi kan rigtig godt lide at være hjemme. Vi har også to hunde, der ikke kan lide fyrværkeri, og bor i et stråtækt hus. Vi plejer at fejre nytår med naboerne. Det skal vi også i år. Og så spiser vi god mad, det kan være østers og kammuslinger i den gode afdeling fra Sletten Fiskehus og noget champagne. Vores børn elsker det også. Og så skal vi også altid høre Dronningens nytårstale.


Folk er generelt blevet så bange og berøringsangste. Alt det med at tage mundbind på og ikke måtte røre ved hinanden, har gjort os til skræmte, små mennesker.


Hvordan synes du 2020 har været?

Det har været et år, som ingen har prøvet før. Vi har padlet rundt. Alt har handlet om corona. Men der har også været mange, rigtig gode og nærværende samtaler. Der har været bedre tid.

Er du blevet særlig ramt som sanger?

Rent økonomisk har det været op ad bakke. Der er nætter, hvor jeg vågner og ligger søvnløs i et par timer og spekulerer over fremtiden, og hvordan vi skal betale udgifterne. Når jeg har fået min søvn,er jeg heldigvis mere optimistisk. Min mand, som laver en del dokumentarfilm, har fået alle sine jobs i udlandet aflyst. Heldigvis har han fået andre opgaver i stedet for herhjemme og har blandt andet lavet sejlprogrammer i dansk farvand med Bubber.

Er der noget, du vil tage med dig i det nye år som en positiv oplevelse?

Selv om det er svært, har det også været en dejlig oplevelse at have børnene helt tæt på. Det har  været en tid, hvor man tænker over, det man laver og hvad man bruger sin tid på, om man er stresset og måske skal lave noget andet.  Jeg kender en del, som er nået frem til,  at det er noget andet, de vil bruge deres tid på. For mig betyder det noget, at mine forældre, og dem jeg kender og holder af, har det godt.

Har du et nytårsforsæt?

Som iværksætter er jeg vant til at sætte ting i søen. Det har jeg gjort i rigtig mange år. Der skal et vist mod til. Det kan både blive en dreng og en pige. Jeg håber, at jeg også i det nye år har det mod, der skal til for at hoppe ud i noget nyt. Jo ældre man bliver, jo mere forsigtig har man en tendens til at blive. Jeg håber, at jeg har styrken til at sige: "Nu gør jeg det". Jeg ved af erfaring, at når man gør noget, mister fodfæstet, så sker der noget. Nogle af de ting, der har givet mig størst glæde er at rejse til udlandet for en periode og fordybe mig i mit arbejde. Selv om jeg har børn og mand, skal det ikke holde mig tilbage, har jeg besluttet mig for.

Hvad glæder du dig mest til i det nye år?

- At vi forhåbentlig får vores liv tilbage, slipper det hele fri og ikke mindst til at give mine forældre på 80 år en kæmpe stor krammer.  Folk er generelt blevet så bange og berøringsangste. Alt det med at tage mundbind på og ikke måtte røre ved hinanden, har gjort os til skræmte, små mennesker.

Hvordan tror du 2021 bliver? Tror du det bliver muligt igen at samle mange mennesker til en koncert, som før i tiden?

Jeg tror, det kommer til at vende gradvist tilbage, at der går noget tid . De steder hvor jeg har haft koncerter,   Bremen Teater og andre musikhuse, er rigtig dygtige til at tage forholdsregler. Det tror jeg kommer til at forsætte lidt endnu, også selv om der er vacciner på vej. Det bliver heller aldrig helt det samme igen. Det lyder måske ret deprimerende. Men verden ser anderledes ud. Den har lidt en del, også økonomisk. Det der er sket, har fået folk til at se livet med anderledes øjne, tror jeg.

Er der et nytår, der betyder særlig meget for dig?

Det år hvor jeg stod på taget af Amalienborg og skød fyrværkeri af (sammen med kronprins Frederik, som hun var kæreste med på daværende tidspunkt, red). Det syn glemmer jeg aldrig. Jeg kan stadig smile ved tanken, når jeg passerer Amalienborg, og tænke at der stod jeg, da vi skød år 2000 ind.

Har du et budskab i anledning af det nye år, du gerne vil give videre?

At man skal huske at være omgivet af folk, der vil én det godt og gør én glad. Der er ikke nogle, der skal finde sig i at blive trynet. Man skal give slip på dårlige relationer, om det er personer eller et dårligt arbejdsklima, og også selv om det rammer økonomisk.  Man skal sige, hvad man føler, og gå derhen hvor man får kærlighed og anerkendelse, for den man er.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Donation der varmer: Ladcykel gør det lettere for elever med udviklingshandicap at tage med på ture ud i naturen

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Det socialistiske paradis: - På en almindelig folkeskole oplevede vi, hvordan 12-årige børn var i stand til at citere Lenin og tænke i kor og bære ens tørklæder

Lokalavisen Nordsjælland

Nyt kvik-testtilbud i Helsingør bliver hovedsagligt benyttet af pendlere: - Vores fornemmelse er, at der er et større behov

Annonce