KONKURRENCE: Redaktionen takker for alle bidrag i forbindelse med fastelavnskonkurrencen. Som omtalt i Lokalavisen Nordsjælland har Kvickly i Stjernegade's varehuschef Henrik Madsen sat tre fastelavnsris, cacaomælk og en stor bøtte Matador Mix på højkant. Da det var helt umuligt at finde en vinder blandt de mange skønne og udklædte børn, redaktionen har fået tilsendt, er det sket ved lodtrækning. Den heldige vinder er ni-årige Lærke Dahl Krath fra Espergærde (kontakt venlig journalist Tine Zedeler på telefon: 30984001 for nærmere aftale om udlevering). Sammen med sine to søskende holdt hun alternativ og corona-sikret fastelavn sammen med bedsteforældrene.
- Min lillebror, lillesøster og jeg fejrede fastelavn med min mormor og morfar og slog katten af tønden i vores have. De voksne var også klædt ud og slog også på tønden, men min mormor og morfar havde deres egne køller, for vi ser dem ikke så meget på grund af corona. Vi drak varm kakao og spiste fastelavnsboller, som jeg havde bagt. Jeg blev kattedronning og min lillesøster blev kattekonge, fortæller Lærke Dahl Krath Jensen.
Mathilde Schuster Madsen fra Hellebæk på snart tre år er vild med Disney's populære animationsfilm Frost - og skulle selvfølgelig klædes ud som Elsa, fortæller hendes mor.
- Vi fejrede en fin lille fastelavn i dagplejen, hvor der blevet “slået” til tønden i en rundkreds med god afstand, lyder det fra Mia Schuster.