Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Fodbold: Sæsonpremiere mod Silkeborg

Annonce

På fredag kl. 19.00 åbner fodboldsæsonen for FC Helsingør, når nedrykkerne fra Silkeborg kommer på besøg på kunstgræsset i Helsingør.
Strukturen i landets næstbedste række er fremover den samme som i Superligaen. Det vil sige, at de 12 hold først møder hinanden to gange i et grundspil. Derefter fortsætter de seks øverste til et slutspil om oprykning, mens de seks nederste kæmper om at undgå nedrykning. I slutspillet mødes holdene også to gange. Sæsonen omfatter således i alt 32 kampe.
Sommeren har budt på tilgang af en del nye ansigter i FCH-truppen. Forsvarsspilleren Philip Rejnhold Olsen er kommet til fra FC Roskilde. Schweiziske Brandon Onkony er kommet fra Hobro, men han har medbragt en karantæne fra sidste sæson, som holder ham ude af de to første kampe. David Boysen er en berejst herre, der senest har spillet topfodbold i Helsingborg, mens Sebastian Czajkowski har superligaerfaring fra Vendsyssel men senest har spillet i FC Roskilde. I sidste uge var der tilgang af den unge angriber Andreas Smed, der er kommet til fra HIK, og i den seneste weekend kunne FCH fortælle om tilgang af den new zealandske angriber Callum McCowatt, der kommer til på en fri transfer, efter senest at have spillet i australske Wellington Phoenix. 21-årige Callum McCowatt trænede med FC Helsingør sidste sommer, men valgte i sidste ende at blive i Australien, selvom hans to gamle holdkammerater Eli Just og Dalton Wilkins tog turen til Danmark. Derfor glæder det sportslig ansvarlig Brian Gellert ekstra, at det nu er lykkedes at få den unge angriber på kontrakt.
FC Helsingør fik resultat-mæssigt en skidt generalprøve på denne sæson, da et reservespækket FCH-mandskab blev slået ud af Sydbank Pokalen i sidste uge. Modstanderen var det københavnske serie 1 mandskab Bispebjerg, der vandt med 3-2 på en dag, hvor træner Morten Eskesen havde valgt at prioritere en træningskamp mod Lyngby tidligere samme dag.
FC Helsingør må på grund af corona-situationen indtil videre kun lukke 400 tilskuere ind til hjemmekampene, men alle kampe i NordicBet Ligaen kan ses på streaming-tjenesten Viaplay, og i hver runde vises en udvalgt kamp ligeledes på TV3 Sport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce