Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Gå-fællesskab vender stærkt tilbage: Over 1200 har meldt sig til gåtur fra Hornbæk til Helsingør

Jakob Amsgaard er spændt på, hvor mange der dukker op til den første store gåtur, der er arrangeret i år. Foto: Lars Johannessen
Der er stor interesse for at deltage i gåturen på 14 kilometer, som Jakob Amsgaard, initiativtager til den populære event Gåtur Langs Kysten, står bag. Gåturen, hvor deltagerne runder af på Værftets madmarked, har været et år undervejs med flere aflysninger undervejs.

HELSINGØR:  Der er lagt op til en hyggelig gåtur med fokus på at nyde naturen og opleve fællesskabet, når gå-eventet "Gå fra Hornbæk - Værftets Madmarked" finder sted. Foreløbig har over 1200 deltagere meldt sig til, og knapt 10.000 har vist interesse på Facebook, hvor begivenheden er lagt ud.

- Jeg glæder mig. Det er ret godt med så mange tilmeldte på forhånd. Jeg er dog spændt på at se, hvor mange der dukker op. Om folk måske er blevet mætte af at gå ovenpå corona, eller om interessen er lige så stor, som vi tidligere har oplevet, siger Jakob Amsgaard.

Gåturen har fokus på fællesskab og er et værn mod ensomhed, alle kan være med, om man går alene eller går sammen i gruppe. De fleste ting, man deltager i, koster penge, men her koster det ikke noget at være med

Jakob Amsgaard, gåturs-arrangør

Han fortæller, at gåturen har været et år undervejs og er blevet aflyst to gange som følge af corona.

Annonce

- Den har været lang tid undervejs. Så meget mere glæder det mig, at den nu endelig bliver til noget. Gåturen har fokus på fællesskab og er et værn mod ensomhed, alle kan være med, om man går alene eller går sammen i gruppe. De fleste ting, man deltager i, koster penge, men her koster det ikke noget at være med, siger Jakob Amsgaard.

8 korte om gåturen

  1. Gå fra Hornbæk - Værftets Madmarked.
  2. Søndag den 29. august.
  3. Mødested: Hornbæk Havn.
  4. Tid: Man kan mødes fra klokken 10, start for at gå er klokken 11.
  5. Gåturen er på cirka 14 kilometer og forventes at tage mellem 2,5 og 3 timer at gå fra start til stop.
  6. Man behøver ikke melde sig til på forhånd, man dukker bare op.
  7. Arrangør: Jakob Amsgaard. Han står også bag den populære event: Gåturlangs Kysten fra København til Helsingør, som tilbage i juni 2019 blev afviklet med mere end 4000 deltagere.
  8. Gåturen fra København til Helsingør vender efter planen stærkt tilbage i juni 2022.

Han har på forhånd allieret sig med Værftets Madmarked, hvor gåturen slutter.

- Jeg håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at sludre sammen over en kop kaffe eller en bid brød. Jeg gik selv turen sidste weekend og har også været forbi de cafeer, der er på vejen, for at fortælle dem, at der kommer flere forbi end normalt. Det at støtte lokalt er også en del af det, fortæller Jakob Amsgaard.

Den store gåtur venter i juni

Gåturen fra Hornbæk til Helsingør bliver ikke den eneste af sin slags i år. Til september er der planlagt en tur ved kanalerne i København, og til oktober en gåtur i Dyrehaven - som bliver fulgt op med en gåtur i anledning af nytåret.

Til næste år, helt nøjagtig den 4. juni, håber Jakob Amsgaard, at det bliver muligt at afvikle den 45 kilometer lange gåtur fra København til Helsingør, som blev afviklet første gang i 2019 med over 4000 deltagere.

- Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er en meget stor tilfredsstillelse at samle så mange mennesker og opleve den stemning, der er. Det, der gør det så særligt, er, at alle kan være med, så langt fødderne holder til det. Det gælder også for turen på søndag. Man behøver ikke være med hele vejen. Man kan også bare dukke op, når vi slutter på madmarkedet, siger Jakob Amsgaard.

Alle arrangementer er lagt ud på Facebook i gruppen En gåtur langs kysten - Fra København til Helsingør.

Annonce
Annonce
Indland

Akutberedskab har kendt til mistede 112-opkald i over to år

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Christina sagde ja til Jordi: Tredje gang er lykkens gang

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Suzanne frygter lukning: - Der er mange på Vapnagård, der vil få det rigtig svært

Lokalavisen Nordsjælland

Amanda vil gøre op med sundhedspres: Drop stramme kostplaner, træningsprogrammer og mærk naturen i stedet

Lokalavisen Nordsjælland

Åbent hus på Marienlyst Slot: Kom og hør hvordan den romantiske have skal genskabes

Lokalavisen Nordsjælland

Klumme: - Skal vi skynde os så meget, at vi taber vores hoveder?

Lokalavisen Nordsjælland

Soldaternes indsats bliver hyldet

Lokalavisen Nordsjælland

Amalie lever for livet under vandet: Vil gøre guldbras og rødhaj lige så sexede som pandaer

Lokalavisen Nordsjælland

Løb eller gå til fordel for kræftforskningen: - Vi er vilde med den nye lokalitet

Lokalavisen Nordsjælland

Billig datomad hitter: Vi er blevet markant bedre til at bekæmpe madspild

Lokalavisen Nordsjælland

Ny festival indtager Helsingør: - Det er på mange måder et hjertebarn

Lokalavisen Nordsjælland

Sådan kommer du i form efter sommerferien

Lokalavisen Nordsjælland

Sletten Havn inviterer til havnefest: Der er noget for alle

Lokalavisen Nordsjælland

Stort underskud for andet år i træk: - Vi er meget hårdt presset

Lokalavisen Nordsjælland

Center inviterer til genstartsfest:  Tak til alle vores loyale kunder for at støtte os i en svær tid

Lokalavisen Nordsjælland

Seniorformand efterlyser flere ældre, der vil presse politikerne:  - Vi har for lidt indflydelse

Indland

Kristian Hegaard stopper i politik efter grænseoverskridende adfærd: - Jeg har svigtet og fejlet

Lokalavisen Nordsjælland

Mia er dyrenes mobile ven i nøden: Det har været en vild opstart

Lokalavisen Nordsjælland

Fjumreår hele livet

Lokalavisen Nordsjælland

Tobias tryller med svampe: I år er et helt fantastisk

Lokalavisen Nordsjælland

Sådan er min perfekte sommerferie hjemme

Retssag

Bokseinstruktør vil knockoute Pernille Vermund i Retten i Helsingør 

Lokalavisen Nordsjælland

Værn om Helsingørs historiske bykerne: Vi har brug for en Godtfredsen

Annonce