SKILLS: Helsingør-opfindelsen Mini Skills bliver nu landskendt. Arrangørerne af DM i Skills roser projektet og går nu ind som officiel samarbejdspartner.
Charlotte Karrebæk fra Skolepiloterne på UngdomsskolenVi synes da, at vi har et projekt her i Helsingør, som unge i andre kommuner også kunne have glæde af, siger Charlotte Karrebæk fra Skolepiloterne på Ungdomsskolen, der er projektleder for
Skills, der på dansk kan oversættes til færdigheder, er et projekt, der på landsplan forsøge at gøre det mere attraktivt for unge at få ind i håndfagsfag. Der holdes hvert år danske mesterskaber i Skills, hvor blandt andre en tagdækker og en VVS-lærling har hentet guld til virksomheder i Helsingør Kommune.
Håndværk for elever
Helsingørs Mini Skills er udviklet af Skolepiloterne på Ungdomsskolen i samarbejde med Erhvervs- & Industriforeningen i Helsingør samt U/Nord, Ungeenheden i Helsingør Kommune og Værftets Madmarked. Det henvender sig til eleverne på 7. klassetrin, der får lov til at prøve kræfter med en lang række håndværksfag på en aktivitetsdag fyldt med praktiske workshops, hvor de møder lærlinge og håndværkere fra lokale virksomheder.
Målet er det samme, som for "voksen"-Skills: At gøre unge interesserede i at uddanne sig i håndværksfag.
13 forskellige fag
Mini Skills blev afholdt første og eneste gang i værftshallerne i Helsingør i 2019. Over 20 lokale virksomheder, der repræsenterede 13 forskellige fag deltog. Corona har så taget opfølgningen i såvel 2020 som 2021, men vender meget stærkt tilbage i 2022 - nu i et samarbejde med Skills Denmark, der har store forventninger til samarbejdet.
- Helsingør har lavet et rigtig fint koncept til Mini Skills, som vi er meget imponerede af. Det er lykkes at samle både kommune, skoler og det lokale erhvervsliv om et event, der fungerer enormt godt, siger Simon Neergaard-Holm, direktør i SkillsDenmark.
- Vi kan bidrage med noget erfaring i at lave den slags events og et meget bredt netværk. Mini Skills bliver en del af ”Skills-familien”, og vi starter nu et samarbejde om, hvordan vi kan gøre understøtte arrangørerne i at gøre Mini Skills endnu bedre. Jeg lægger især vægt på, at Mini Skills fint kan supplere vores store nationale DM i Skills samt de lokale Skills-konkurrencer, som erhvervsskolerne afholder, siger han.
Lyst og nysgerrighed
I samarbejdskredsen bag Mini Skills er der stor glæde over det kommende samarbejde med SkillsDenmark.
- Mini Skills handler om lyst og nysgerrighed hos de unge, og den prøver vi at skabe på dagen. Det får vi endnu bedre mulighed for med SkillsDenmark som samarbejdspartner, og så synes vi da, at vi har et projekt her i Helsingør, som unge i andre kommuner også kunne have glæde af, siger Charlotte Karrebæk fra Skolepiloterne på Ungdomsskolen, der er projektleder for Mini Skills-samarbejdet.
De er med til at arrangere Mini Skills
Skolepiloterne på Ungdomsskolen er bindeled mellem skoler og erhvervsliv i Helsingør og står for projektledelsen.
I styregruppen for 2022-udgaven sidder desuden repræsentanter fra Erhvervs- & Industriforeningen, U/Nord, Ungeenheden i Helsingør Kommune og nu også SkillsDenmark.
Ved Mini Skills i 2019 kunne de unge møde lokale håndværkere og lærlinge fra disse fag:
- Tømrer & snedker,
- murer,
- elektriker,
- VVS,
- tagdækker,
- jord & beton,
- glarmester,
- frisør,
- hotel & restauration,
- mekaniker,
- maler,
- dyrepasser
- og social & sundhedsassistent.
Læs mere på miniskills.ungdomsskolen.com