Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Tivoli åbner for alle udendørsforlystelser op til påske: Haven bugner af smukke dekorerede æg, levende lam og tusindvis af blomster

Haven er ved at blive gjort klar til åbningen op til påsken.
Der er forår i luften, og Danmark tager i denne tid små skridt på vej mod en genåbning af landet. Lørdag den 27. marts åbner Tivoli i en lidt anden version end vanlig med en række covid-19 hensyn.

Lyset er vendt tilbage, optimismen blomstrer og Tivoli åbner årets første sæson efter lang vinterpause. Åbningsdagen fejres blandt andet med kørende forlystelser, hyacintmarker og over 20.000 påskeliljer. Portene åbnes klokken 11. Gæsterne skal som til Jul i Tivoli reservere plads på forhånd inden besøget.

Tivoli

Tivoli har i første omgang valgt at holde åbent alle dage fra lørdag den 27. marts  til og med 5. april mellem 11:00 – 20.00.

Herefter vil der i resten af april måned være åbent fredag til søndag indtil Danmark lukker mere op.

Gæsterne skal som foreskrevet fremvise dokumentation for, at de er blevet testet negativ for covid-19 før ankomsten til Tivoli.

Sommersæsonen strækker sig frem til den 26. september

Tivoli App’en gør det muligt for gæsterne at forberede deres Tivolioplevelse hjemmefra med billetkøb, der giver smidig adgang til forlystelseshaven

Der lægges ud med et påsketema med dekorerede æg, levende lam og tusindvis af blomster. Sommersæsonen byder udover påskefejring blandt andre på nye festivaler, Danmarks største permanente Scaryhouse: Villa Vendetta, Michelin pop-up-restauranter samt comeback til Fredagsrock senere på sommeren.

Astralis Group rykker ind i Tivoli Hjørnet og planlægger at åbne den 1. juni, hvor spillere og fans kan mødes om deres fælles passion for Counter-Strike, League of Legends og FIFA.

Annonce

Skal kunne fremvise en negativ test

Gæsterne vil stifte bekendtskab med en række forholdsregler, der følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Ved indgangene og i haveanlægget skal gæsterne holde afstand. Med genåbningen følger nye krav fra sundhedsmyndighederne om, at gæster fra 15 år og opefter skal kunne fremvise dokumentation for, at de er blevet testet negativ for Covid-19 maks. 72 timer før ankomsten til Tivoli.

I første omgang åbner Tivoli med alle udendørsforlystelserne, men ikke med adgang til restauranterne og underholdning i Salene. De åbner igen så snart der bliver givet grønt lys til det af myndighederne. I stedet vil underholdning senere kunne opleves på udendørsscenerne og der etableres flere take-away spisesteder fordelt på Havens 83.000 kvadratmeter.

- Vi følger covid-19 udviklingen dag for dag og er klar til at tilpasse os, så gæsterne får en god og tryg oplevelse, der lever op til alle restriktioner. Vi er godt forberedte på den kommende sommersæson. Covid-19 er ikke længere noget nyt, men noget vi har måtte implementeret i vores måde at drive Tivoli på, siger Susanne Mørch Koch, direktør Tivoli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Sådan påvirker corona karaktererne: Her er de bedste og dårligste skoler i Helsingør

Lokalavisen Nordsjælland

93-årige Arne Magnussen lancerer sit syvende puslespil fra lokalområdet: Velkommen til Snekkersten set fra oven

Lokalavisen Nordsjælland

Efter corona: Hvordan skal vores byer genopstå?

Lokalavisen Nordsjælland

I Kvickly Helsingør får medlemmerne mulighed for at være med til at bestemme: Vær med til at bestemme, hvad der er vigtigt i din butik

Annonce