Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Væn dig til sortering: Snart får husstandene nye affaldsbeholdere

Snart får husstandene leveret nye affaldsbeholdere. Illustration: Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer snart de mange tusinde affaldsbeholdere til husstandene i Helsingør Kommune, så alle borgere kan komme med i affaldssorterings-ordningen.
Annonce

HELSINGØR: Snart er det slut med at kyle det meste af husholdningsaffaldet i skraldespanden under håndvasken.

Alle borgere i Helsingør Kommune skal i gang med at sortere skraldet derhjemme: Madaffald, restaffald, plast, metal, papir og pap.

Nogle steder er man allerede gået i gang - heriblandt i boligforeninger - og nu kommer alle de enkelte husstande også med.


Det betyder, at vi får genanvendt meget mere og brændt mindre plastik af, som er rigtig skadeligt for klimaet

Christian Holm Donatzky, udvalgsformand


Fra slutningen af februar til starten af maj 2021 leverer Forsyning Helsingør de mange tusinde nye affaldsbeholdere, så man kan komme i gang med at sortere.

- Jeg er virkelig glad for, at vi nu får alle sammen med på vognen - det er noget, jeg har set frem til med en vis utålmodighed, siger Christian Holm Donatzky, der er formand for by-, plan-, og miljøudvalget i Helsingør Kommune og medlem af byrådet for Radikale Venstre.

Det er “afgørende for vores klima”, at alle kommer i gang med affaldssorteringen, tilføjer han:

- Det betyder, at vi får genanvendt meget mere og brændt mindre plastik af, som er rigtig skadeligt for klimaet, siger Donatzky.

Annonce

Nye og større beholdere

Alle husstande, der vil modtage de nye affaldsbeholdere får besked i E-boks om leveringen.

Forsyning Helsingør gør opmærksom på, at de nye beholdere fylder mere, end man er vant til.

Samtidig understreger forsyningsselskabet, at det er vigtigt at hver enkelt husstand sikrer gode adgangsveje til beholderne.

Det betyder blandt andet, at adgangsvejen må være maks 20 meter lang og uden forhindringer som eksempelvis cykler. Adgangsvejen skal være så bred, at beholderen kan køres ubesværet hen til skraldebilen. Håndtagene på beholderen skal vende ud mod skraldemanden, og de skal stå på et fast og stabilt underlag - for eksempel fliser - lyder det fra Forsyning Helsingør.

Krav til adgangsforhold og beholder-plads

Beholderpladsen:

Der skal være et fast og stabilt underlag f.eks. fliser

Der skal være ca. 10 cm mellem beholderne.

Håndtagene skal vende ud mod skraldemanden.

Beholderne skal kunne trækkes uhindret ud på adgangsvejen.

Adgangsvejen:

Underlaget skal være fast og stabilt f.eks. belagt med fliser, asfalt eller beton

Adgangsvejen må maks. være 20 m lang og uden forhindringer som f.eks. cykler.

Adgangsvejen skal være så bred, at beholderne kan køres ubesværet hen til skraldebilen.

Træer og buske omkring beholderplads og adgangsvej skal være beskåret, så der er fri passage.

Der må ikke være stejle stigninger på over 10 procent eller trin og trapper.

Om vinteren skal der være ryddet for sne og is.

Christian Holm Donatzky har en forventning om, at langt de fleste borgere vil være gode til at få indrettet sig til den nye ordning:

- Der er efterhånden så meget klimabevidsthed hos langt størstedelen af befolkningen, så de vil også være klar til det, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Indland

Danmarks første kvindelige biskop takker af

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Arrangør af Gåtur langs Kysten holder ved: Der er mange, der føler sig ensomme i en mørk tid - at gå åbner sindet

Lokalavisen Nordsjælland

Donation der varmer: Ladcykel gør det lettere for elever med udviklingshandicap at tage med på ture ud i naturen

Annonce