Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Vær opmærksom: Sidste år gik det galt 16 gange for cyklister i lyskryds

To sekunders ekstra opmærksomhed kan forhindre en ulykke. Fot: Rådet for Sikker Trafik.
Med kampagnen "Brug 2 sek. mere" sættes der fokus på cyklistyulykker i lyskryds.

HELSINGØR: Tre kom alvorligt til skade, to fik lettere skader, og så var der ni materialskadeulykker og yderligere to ekstraulykker, hvor der også var involveret cyklister.

Sådan ser regnestykket ud, når man gør antallet af ulykker med cyklister i lyskryds op i Helsingør Kommune for 2020. I alt var der 16 ulykker i lyskryds, hvor cyklister var indblandet, og det tal vil man gerne have bragt ned.

Derfor deltager Helsingør Kommune i Rådet for Sikker Trafiks kampagne "Brug 2 sek. mere", hvor cyklister og bilister opfordres til at holde bedre øje med hinanden, når man kører ind i et vejkryds.

Annonce

Tallet skal ned

Den dystre baggrund for kampagnen er, at når en cyklist kommer alvorligt til skade, eller mister livet, så sker det syv gange ud af ti i et lyskryds.

- Vi håber på, at vi med deltagelsen i den landsdækkende kampagne – Brug 2 sek. mere, kan være med til at sætte fokus på cyklister i kryds og få ulykkestallet ned, siger Christian Holm Donatzky, formand for Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd.


Når man som cyklist eller bilist skal igennem et kryds, er det afgørende, at man kigger sig grundig for, så man ikke overser en farlig situation.

Christian Holm Donatzky


Med kampagnen forsøger kommunen og Rådet for Sikker Trafik at få bilister og cyklister til at være mere opmærksomme, for skaderne sker ofte som følge af dårlig eller manglende orientering.

Med gule plakater langs veje og cykelstier, og somme tider med  skrevet på asfalten lyder budskabet "Brug 2 sek. mere". Kampagnens budskaber vises også på busser i de største byer og på sociale medier.

-Når man som cyklist eller bilist skal igennem et kryds, er det afgørende, at man kigger sig grundig for, så man ikke overser en farlig situation. Derfor beder vi bilister og cyklister om at bruge to sekunder mere på at orientere sig, fortsætter Christian Holm Donatzky.

Rådets for Sikker Trafik viser med denne grafik de fem mest almindelige ulykker i trafikkryds. Man kan læse mere på sikkertrafik.dk/kampagner/brug-2-sekunder-mere Grafik: Rådet for Sikker Trafik

Gode råd til cyklister

  • Sænk farten, når du nærmer dig et kryds.
  • Brug 2 sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
  • Vær opmærksom på højresvingende biler bagfra og venstresvingende biler forfra.
  • Gode råd til bilister:
  • Brug 2 sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
  • Vær opmærksom på cyklister, når du skal svinge til højre eller venstre.
  • Sænk farten.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordsjælland

Den spiser din pant, mens pengene tikker ind på dit kort: Pantstation i Helsingør bliver den første af sin slags herhjemme

Lokalavisen Nordsjælland

Arnes kolonihavehus har fire hjul, bliver trukket af en traktor og har solceller på taget: Arne tøffer Danmark rundt

Annonce