Annonce
Lokalavisen Nordsjælland

Opfordring fra børnepasningveteran: Slip alle pædagogerne fri

Stig Broströms egne børnebørn pryder forsiden af hans bog om småbørnspædagogik gennem seks årtier. Den er netop udkommet på Forlaget Frydenlund. Foto: Lars Johannessen
Når Helsingør skal være frikommune, så bliver kunsten bliver at få alle pædagoger og alle institutioner med helt fra starten, siger professor Stig Broström, der netop har skrevet den moderne småbørnspædagogiks historie.
Annonce

HELSINGØR: Når ældre pædagoger mødes i dag, falder snakken altid på ”den gyldne tid” i 60’erne, 70’erne og 80’erne. Da institutionerne var mindre og normeringen bedre – og da der ikke var så stramme rammer for hverdagen.

Det var de årtier, hvor pædagogerne gik forrest for at ændre børneopdragelsen til at udvikle små selvstændige individer, og hvor dagpleje eller vuggestue og børnehave blev de fleste børns hverdag.

Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt. Emnelege har altid været populære, men blev også udviklet på nye måder. Foto: Stig Broström

Blandt dem, der også flittigt var i medierne med budskaber til forældre og politikere, var ægteparret Jette Schytte og Stig Broström. De flyttede for over 50 år siden fra Østerbro til Helsingør, hvor de begge havde fået arbejde i Vestergårdens Børnehave ved Blichersvej.

Annonce

De var der selv

Jette Schytte blev siden leder af Børnehave 6 på Vapnagård og fortsatte med projektet, vi i dag kender som Villa 5 og Multiparken. De sidste arbejdsår var hun børnehaveklasseleder i Hellebæk og Fredensborg, mens Stig Broström efter en tid i Sct. Georgs Gårdens fritidshjem i Espergærde blev seminarielærer i Hillerød og endte som professor i småbørnspædagogik ved Aarhus Universitet.


Mit spørgsmål til politikerne vil være: Bliver pædagogerne sat fri til selv at udvikle pædagogik, eller?

Stig Broström


Nu har Stig Broström forfattet et værk med ”pædagogiske erindringer” 1960-2020 – 333 sider, som især henvender sig til fagfæller, men også er krydret med egne billeder og mange oplevelser fra institutionslivet i Helsingør gennem tre generationer.

Glade børn og pædagoger på sommerkoloni i 70’erne. Foto: Stig Broström

Bogens udgivelse falder sammen med, at Helsingør Kommune til og med 2023 er udpeget som frikommune på børn- og ungeområdet. Formålet er at finde nye veje til afbureaukratisering og effektivisering, så der bliver flere kræfter til det pædagogiske samvær med børnene.

Annonce

Få nu alle med

Har du gode råd til, hvordan den opgave skal gribes an?

-Som en rigtig god start havde byrådet allerede forinden besluttet at indføre minimumsnormering på alle institutioner. Nu er det så også vigtigt at få alle institutioner med i den pædagogiske nytænkning, og det er ikke nok at involvere lederne, understreger Stig Broström.

-I 1970’erne og 80’erne var der netop et enormt engagement hos pædagogerne. De blev ikke bedt om at drive pædagogik på en bestemt måde. De var ægte interesserede – holdt ofte møder til langt ud på aftenen - og de havde bedre muligheder for det.

-Så mit spørgsmål til politikerne vil være: Bliver pædagogerne sat fri til selv at udvikle pædagogik – med støtte af konsulenter, kurser og betydeligt bedre normering i alle institutioner - eller?

Børnehave til stabelafløbning på Værftet. Børnene lærte om forældrenes arbejde – og også om risikoen for at miste jobbet. Foto: Stig Broström

Stig Broström advarer imod at lade enkelte særligt velfungerende eller særligt trængte institutioner drive isolerede forsøg. Alle skal med, så alle institutioner mærker friheden og en holdbar, positiv forskel.

-Det koster noget, men det er nødvendigt for at sikre varige resultater, påpeger han.

Annonce

De røde pædagogers æra

I sin bog beretter Stig Broström detaljeret om ”Den store nordiske pædagogiske Krig” på den politiske venstrefløj. Hovedfjenden var ganske vist borgerskabet og den gammeldags ro, orden og renligheds-pædagogik, men de indbyrdes kampe var både synlige og indædte.

Forældre og pædagoger var sammen om at bygge en ny og spændende legeplads i Børnehave 6 på Vapnagård. Foto: Stig Broström

-Det var ikke lige kønt alt sammen. Blandt andet fandt vi jo ud af, at nogle børn har brug for faste rammer for deres leg, og det kunne være ilde hørt, anfører Stig Broström.

-Men det var med til at fremme en udvikling, der midt i 1980’erne fik staten og kommunerne til at forny de pædagogiske rammer.

-Det var helt klart et fremskridt, men det lagde også en dæmper på det pædagogiske engagement. Der er forskel på noget, man skal, og noget, man selv har været med til at udvikle.

Annonce

Lokal involvering

Bogen om småbørnspædagogikkens nyere historie sammenfatter de seks årtier, hvor daginstitutionerne bevægede sig fra at være et sted med forebyggende omsorg for de få til et dynamisk lege- og læringsmiljø for så at sige alle børn.

-Jeg har villet beskrive, hvordan vi ad mange omveje er nået frem til en styrket pædagogisk læreplan og en formålsformulering med demokrati, dannelse, børneperspektiv samt leg og læring.

I 1980'erne var fred et vigtigt tema i institutionerne. Her er børn og voksne sammen til demonstration. Foto: Stig Broström

Gennem årene har Stig Broström involveret mange studerende og tidligere Helsingør-kolleger i sin både nationale og internationale forskning, og senest følger han interesseret med i børnebørnenes institutionsliv. Det er i øvrigt et par af dem, der pryder bogens forside.

Mange Helsingør-projekter

Stig Broström har jævnligt samarbejdet med Helsingør-pædagoger med henblik på udvikling af nye pædagogiske metoder. Her er nogle eksempler.

Struktureret pædagogik i Børnehave 6:

  • Fælles leg og idræt, hvor ingen var uden for fællesskabet
  • Emnearbejde om kultur og samfundsmekanismer
  • Besøg og læring om forældrenes arbejdsplads
  • Koloniophold og andet samvær for at lære at kunne være væk hjemmefra
  • Projekt TagFat og andre idrætslege – i en tid, hvor mange så skævt til idræt og konkurrence
  • Kurser, studiekredse og studierejse - mens forældrene passede børnene
  • Udvidet forældresamarbejde og samvær med fester på legepladsen

Mariehøj Børnehave:

  • Særlig pædagogik for de 6-årige, inden børnehaveklassen blev obligatorisk
  • ”Rammeleg”, hvor børn og voksne legede sammen i dagevis over et bestemt tema. Dengang helt nyt, i dag internationalt anvendt.

Generelt om skolestart:

  • Interviews om alle kommende skolebørns forventninger og observation af ni børn i tre børnehaver i Ålsgårde.

Børnehuset Sommerlyst:

  • Projekt om børns venskaber.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce