Annonce
Lokalavisen Nordvest

Bargroup åbner nyt samlingssted i tidligere Gasa-bygning

Der er fortsat en del arbejde, der skal laves, men det nye samlingsted i Odense skulle gerne kunne åbne, så snart restriktionerne bliver løftet. Foto: Jannik Meier Sørensen
Bargroup er gået sammen med Stig Berthelsen og Per Hallundbæk og gør nu klar til at åbne et helt nyt kulturelt samlingspunkt i den gamle Gasa-bygning på Middelfartvej tæt ved Gartnerbyen. - Det er noget, vi har arbejdet på i halvandet år, siger Bjørn Hentze.

Odense: Midt i en tvunget lukning af alle Bargroups caféer og natklubber i Odense vælger folkene bag nu at tage et stort sats og kaste sig ud i åbningen af et helt nyt spillested - eller venue, som de selv kalder det - i den gamle Gasa-bygning på hjørnet af Middelfartvej og Grønløkkevej.

"Gasa - Petanque, Shuffle bar & Grill" kommer stedet til at hedde og ifølge partner i Bargroup, Bjørn Hentze, er stedet klar til at åbne så snart, at corona-restriktionerne bliver løftet og det igen er muligt at samles.

- Vi tror på Odense og står parate til at invitere byen indenfor, når det igen er forsvarligt at gøre alt det, der er sjovt. 2020 har uden tvivl handlet om overlevelse i vores branche, men det benspænd coronakrisen har været, har givet os nye muligheder. Vi er blevet nødt til at tænke større og i nye samarbejder for at komme godt ud af krisen. Og byen har brug for noget at se frem til, siger Bjørn Hentze, der peger på, at Bargroup igennem længere tid har haft et godt øje til bygningen, som er ejet af Olav de Linde.

Annonce
Bjørn Hentze peger på, at det kræver en millioninvestering at få gjort ejendommen på Middelfartvej 9 klar til åbning af et kulturelt samlingsted i det vestlige Odense. Arkivfoto: Simon Staun

- Det er noget, vi har arbejdet på i halvandet år, men planerne blev lagt i skuffen igen, da landet lukkede ned sidste forår. Men coronakrisen har jo om noget lært os, at det er godt at have flere æg i kurven. Så nu satser vi, siger Bjørn Hentze.

Analog underholdning i en digital tidsalder

Selve lokalet er på mellem 1300 og 1400 kvadratmeter, men inkluderer også et overdækket areal på 800 kvadratmeter.


Det er noget, vi har arbejdet på i halvandet år, men planerne blev lagt i skuffen igen, da landet lukkede ned sidste forår. Men coronakrisen har jo om noget lært os, at det er godt at have flere æg i kurven. Så nu satser vi.

Bjørn Hentze, partner i Bargroup


Det har tidligere fungeret som auktionshus og der er hverken strøm eller vand, så det kræver en større investering at få omdannet til bar, grill og et samlingsted, hvor folk kan mødes til det, Bjørn Hentze selv kalder for analog underholdning.

- Vi lever jo i en digital tidsalder, hvor vi er på hele tiden. Så vi vil gerne lave et sted, hvor der er fokus på analog underholdning med petanque og shuffleboards og hvor man kan trække stikket helt, siger Bjørn Hentze, der peger på, at inspirationen til stedet er hentet i udlandet:

- Når Odense skal på landkortet, skal vi turde at lade os inspirere af udlandet og kombinere det med det særlige ved Fyn. Vi har set på, hvad store byer i Europa – som fx London og Amsterdam - har haft succes med og kombineret det med lokale samarbejder, fynske råvarer, og events der tør noget mere.

Annonce

Erfarne folk som partnere

Det nye kulturelle samlingssted er etableret som et partnerskab mellem Bargroup og de to lokale restauratører Per Hallundbæk og Stig Berthelsen. Det sker igennem den nystiftede virksomhed Saga Five A/S.

Stig Berthelsen kommer til at stå for den daglige drift. For mange er han kendt som manden bag Bar Snik Snak, The Gym og Nunchi i Odense midtby - for andre som tidligere medejer af Café og Restaurant Kongens Have i Odense Teater.

Per Hallundbæk kommer til at stå i spidsen for køkkenet. Han var igennem en årrække ansat som køkkenchef på Falsled Kro og forsøgte derefter at genrejse Franck A.

- Et så stort projekt kræver et stærkt hold. Det er så fedt, at Per og Stig vil med på denne rejse, og vi glæder os til, at vi kan åbne. Nu må foråret bare gerne bringe bedre nyheder, så vi snart kan melde en åbningsdato ud, siger Bjørn Hentze.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordvest

Første letbanetog når frem til Tarup: Nu udvides testkørslerne til hele strækningen

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordvest

Aktive Korup: Juleworkshop i Huset

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

Ny Coop365 åbnede: Hans-Peters vognmand nåede ikke frem med den økologiske mælk til tiden

Lokalavisen Nordvest

Kvinde findes dræbt ved Odense Å: Fodterapeut har fod på det og udgiver ny krimi

Lokalavisen Nordvest

30 juleplatter blev starten på firmaeventyr: Denne butik ses ikke magen i Odense

Lokalavisen Nordvest

Foredrag med Arne Mariager: Et godt grin gør godt

Lokalavisen Nordvest

Lopper på spil: Loppemarked i Allesøhallen

Lokalavisen Nordvest

Helle skiftede fra hjælper til jern

Lokalavisen Nordvest

Nu kan de hamre løs på vandet: Bådklub har bygget deres eget ramslag

Lokalavisen Nordvest

Øger boligmassen: 34 nye rækkehuse klar om et år - og der kommer 51 p-pladser, men ingen kæledyr

Lokalavisen Nordvest

Odenseaner har styr på Midtfyns Festival igen: Familien er det vigtigste

Lokalavisen Nordvest

Kendt operasangers kone blev dement - og han fandt en ny kæreste, selv om han stadig er gift: - Livet er alt andet lige til for de levende

Lokalavisen Nordvest

Åbner om under en måned: Ny Coop365-butik klar på en fredag

Lokalavisen Nordvest

Kun for voksne uden børn: Seniorboliger med fælles grøn atriumhave skyder op i gammelt militærområde

Lokalavisen Nordvest

Kendt cykelrytter til Tarup

Lokalavisen Nordvest

Center klar til udvidelse: - Vi håber snart, vi kan kan annoncere nogle samarbejdspartnere

Lokalavisen Nordvest

Du ser ikke Jeppe, men du hører ham, han er: Manden i træboksen

Lokalavisen Nordvest

Herremøde: Papirfabrikkens historie

Lokalavisen Nordvest

Mogens husker tydeligt centertøjkongen Preben: Han kunne snakke med alle - og tage en smøg

Lokalavisen Nordvest

I Tarup Center kigger man fremad

Lokalavisen Nordvest

Millionaftale for Korup sikrer et sted til de unge

Lokalavisen Nordvest

35-årige Kristian står tidligt op og arbejder 16 timer i døgnet

Lokalavisen Nordvest

Genbrug i stor skala: Militærbygninger bliver til veje i ny Odense-bydel

Annonce