Annonce
Lokalavisen Nordvest

Billige drømme søges: Fællesskabskroner leder efter gavnlige formål i Bolbro

Rikke Falgreen Mortensen er projektleder på byfornyelsen i Bolbro. Når foråret hopper et par måneder frem har hun fornøjelsen af at kunne indvie det næsten færdige, rekreative areal - Cirkuspladsen. Der sker ting og sager i Bolbro. Foto: Kristian Isaksen
Områdefornyelsen i Bolbro, som har et budget på i alt 30 millioner kroner, bærer på en indbygget pulje, som borgerne kan søge. Der er ansøgningsfrist til april og alle idéer er velkomne.
Annonce

Bolbro: Beløbets størrelse behøver ikke have betydning for, om det er muligt at virkeliggøre en lille drøm.

Det er Bolbros Fællesskabspulje et godt eksempel på.

Her har den australske fodboldklub Lions Odense, hvis jagtmarker breder sig omkring Bolbro Boblen, modtaget 7.500 kroner til deres internationale stævne, Bolbro Brugerhus har afviklet mangfoldighedsfest for 10.000 kroner og en byttebogsreol er blevet stillet op i samme brugerhus for 5.000 kroner.

Puljen er på 50.000 kroner, hvilket betyder, der stadig er 27.500 kroner at ansøge.

- Puljen har været spredt på en lidt skæv måde, fordi Fællesskabspuljen var noget vi fandt på lidt sent. Så der er drysset penge ud i efteråret og den næste frist ligger så i april. Men fra næste pulje, som kan søges i juni, vil det være mere fastlagt med frist for ansøgning og dato for tildeling af midler, fortæller Anita Lund Høg, der er udviklingskonsulent på DitBolbro.

Puljen

Ansøgningen skal imødekomme mindst 1 af nedenstående kriterier:

Aktiviteten bidrager til fællesskab på tværs af foreninger, institutioner, grupper af borgere,
aldersgrupper m.fl.

Aktiviteten giver mulighed for, at familier mødes

Aktiviteten giver mulighed for, at beboere i Bolbro mødes på nye måder

Aktiviteten etablerer nye fællesskaber

Aktiviteten udvikler lokalområdet

Aktiviteten bidrager til eller udnytter de grønne områder i Bolbro

Aktiviteten bidrager til fællesskab omkring musik, kunst eller andre former for kultur

Annonce

Skynd dig

Anita Lund Høg kan ikke lægges til last for den sene udmelding. Det er avisen, der har været sløv i optrækket, men vi når det lige på falderebet.

Og fordi, der maks kan ansøges om 10.000 kroner per projekt, behøver idéerne ikke være forbundet med megen research forud for ansøgning.

- Alle idéer er velkomne. Det kan være aktiviteter, som afviklingen af et stævne eller en fest - eller det kan være en fast ting som bogreolen. Der er ret brede rammer. Man skal bare sørge for at søge inden for budgettet, fortæller hun.

Avisen kan inspirere læserne med et eksempel fra Skt. Klemens, hvor lokale folk modtog omkring 6000 kroner til fire naturvandringer i Stenløseskoven med professionelle naturvejledere. Ved første vandring deltog omkring 100 personer.

Ansøgningsblanketten kan findes på odense.dk/ditbolbro ved i venstre side af menupunkterne at trykke på fanen "Fællesskabspuljen".

Puljen vil løbe i yderligere tre år.

Puljen

Nedenstående betingelser skal overholdes:

Aktiviteten skal bidrage til fællesskab og foregå i Bolbro

Aktiviteten skal være gennemført indenfor et år

Alle i Bolbro skal kunne deltage i aktiviteten

Aktiviteten skal synliggøres lokalt i Bolbro eventuelt i lokalavisen, opslag, Facebook etc.

Aktiviteten skal tilfredsstille flere gruppers behov og interesser f.eks. vil ansøgninger, der udelukkende
støtter én boligforenings beboere, en institutions brugere osv., ikke komme i betragtning

Bruges det bevilgede beløb ikke fuldt ud, skal de resterende midler tilbagebetales, medmindre andet
aftales

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce