Annonce
Lokalavisen Nordvest

Bjarne samler på gamle Tekno-biler i sin kælder: Men hans hustru overgår ham totalt med gamle dukkehuse

Bjarne Værlund fra Tarup samler på Tekno-biler. Men det er hustruens samling, der fylder mest i parrets kælder. Foto; Martin Kloster
Ægteparret Bjarne og Birgit Værlund fra Tarup er ivrige samlere. Den ene samler på Tekno-biler, den anden på gamle dukkehuse. Kom her med ind i deres fyldte kældergemakker.

Tarup: Kælderen i et hus i Tarup rummer på en hemmelighed. En samlerhemmelighed, som kun de nærmeste af ejerne af kælderen kender til.

Ægteparret Birgit og Bjarne Værlund er nemlig ivrige samlere gennem lang tid. Hustruen samler på gamle dukkehuse og manden samler på gamle Tekno-biler. Hustruens samling overgår klart mandens. For de 34 gamle, store dukkehuse spreder sig over det meste af det store kælderrum i privaten, hvor deres samlinger troner som reminiscenser fra en svunden tid.

- Jeg har alt for mange ting, erkender Birgit Værlund, hvis dukkehuse er fyldt til bristepunktet med flere tusinde nipsting, møbler og selvfølgelig små dukker.

Annonce

Hun har gemt sit første dukkehus fra barnsben. Den blev så til to, til fire og opefter. Hendes far var radioforhandler på Sydfyn. Han kendte en tømrer. Tømreren ville så gerne have en radio og tømreren lavede derfor et dukkehus til familiens piger. Så fik han til gengæld sin radio. Noget for noget. Dukkehuset har Birgit Værlund gemt alle årene.

Hun har indrettet sine dukkehuse efter "typer" og social status. Nærmest Matador'sk.

Søndagsskolen i dukkehuslandskabet. Foto: Martin Kloster

- Der er en gynækolog, så er der en præst, en bankmand og en sypige. Så kan folk grine lidt over det. Der er også en kirke, hvor der er et guldbrudepar, siger Birgit Værlund og peger hen mod den oplyste kirke.

For hun har lagt lys ind.

Hun leger sig ind i rollerne. Hun har en livlig fantasi.

- Det sjove er, at der bor forskellige personer i husene. Det er ikke bare møbler, der er sat ind. Det er møbler efter, hvem der bor der. Bankmanden har jo dyre møbler. Lægen har også fine møbler. Han tjener også godt. Læreren bor pænt, men det er jo ikke den samme løn, smågriner Birgit Værlund.

Birgit Værlund kan ikke lade være med at kigge på sine dukkehuse. Næsten da. Foto; Martin Kloster

Man tænker næsten på familien Varnæs og grisehandler Larsen fra Matador.

Dukkerne er meget livagtige. Birgit Værlund har selvfølgelig også givet dem navne. Præsten hedder Gudmund. Graveren ved kirken hedder Ormhøj.

- 'Birgit, du kan da ikke kalde ham Ormhøj!'

Sådan noget siger folk til Birgit Værlund, når hun fortæller om navnene.

-  Men vi gør det for at have det lidt sjovt, så vi ikke bliver gamle og kedelige. Det er vi ikke blevet endnu, påpeger Birgit Værlund.

Gider ikke mere

Den sociale status finder vi også i det virkelige liv. Men Birgit Værlund leger bare med de forskellige roller. Hun synes, det er sjovt.

Sådan har Bjarne Værlund det ikke. Hans Tekno-biler står opmagasineret på en hylde, sådan lidt i skyggen af hustruens imposante dukkehuslandskab.

Birgit Værlund, gammel sygeplejerske, begyndte at samle, fordi veninderne også havde gemt deres gamle dukkehuse. De gik på dukkehuse-udstillinger, messer og i genbrugsbutikker sammen. Men mange af veninderne er gået bort og nu er hun kun sig selv med sin interesse. Det har faktisk påvirket hendes egen interesse, nævner hun.

Er du samler?

Samler du på noget? Og samler du udover det normale? Er du mon sådan en rigtig storsamler? Så kunne avisen godt tænke sig at høre fra dig, kære samler. For du har måske oparbejdet en samling af en vis karat og imponerende størrelse? Må vi se den? Må vi besøge dig? Må vi snakke med dig om den? Og vil du vise den frem til andre her i avisen? Så kunne der måske komme en god historie ud af det. Så kom frisk og kontakt os!

Du er meget velkommen til at skrive en mail til avisen på makl@jfmedier.dk. Du kan også ringe på nummeret 65 45 52 91. Avisen formidler gerne kontakt til Værlund-parret, hvis du skulle være interesseret i at købe noget.

- Jeg rendte ind i nogle damer, som også samlede. Så vi hyggede os. Men jeg gider ikke mere, fortæller hun.

Det er fordi, de piger hun legede med, er væk, nævner hun.

Derfor er hun også åben over for et salg, skulle der være en dukkehus-samler derude et sted.

Bjarne Værlund, der "altid har kørt lastbil", er også åben over for et salg af sine biler.

- På et eller andet tidspunkt skal jeg jo nok af med dem. Der er ingen af vores børn, der er interesseret i dem, siger han.

Annonce

Den skulle han bare ha'

Bjarne Værlund fik Tekno-biler som barn, men dem kom han af med igen. Som så mange andre sikkert har oplevet det, røg legetøjet ud efter brug, jo ældre man blev.

Birgit Værlunds første dukkehus er det her. Foto; Martin Kloster

I 2007 blev hans interesse dog vakt igen. Han begyndte at kigge efter bilerne på loppemarkeder. Dengang var der stadig brugte biler at få fingrene i til fornuftige priser. Det var et rent nostalgitrip for ham.

- Nu er det lidt sværere at få fat på dem, siger Bjarne Værlund.

Der er stor forskel på prislejet. Nogle biler er der lavet mange af. Så er prisen højere. Det er udbud/efterspørgsel. Er der en original æske med, kan prisen stikke helt af - eller køre helt op i et leje, hvor kun de økonomisk mest velpolstrede samlere kun kan være med. Ingen af køretøjerne i Bjarne Værlunds vognpark er perfekte. De i brugt stand.

Bjarne Værlund kigger på hylden med Tekno-biler. Foto: Martin Kloster

- Den der havde jeg som dreng. Da jeg så den, så skulle jeg absolut have den. Jeg fik den ned fra 1500 il 1000 kroner, husker Bjarne Værlund og peger på en bil.

Birgit Værlund synes, at genbrugsbutikkerne er blevet kedelige. For pæne.

Et kig ind i kirken, hvor der er lagt lys ind. Foto; Martin Kloster

- Jeg synes det er trist i dag. Der er næsten ikke noget tilbage til folks fantasi. Det er stablet for meget op. Jeg har en skidegod fantasi. Man får ikke lov til at danne nogle billeder. Det er blevet for pænt, mener hun.

Et hjem. Nok en finere familie. Foto; Martin Kloster

Men skal hun lege i sit hoved, så kigger hun bare hen på sine egne dukkehuse hjemme i kælderen.

Her er fantasien sluppet løs!

Kirken. Foto; Martin Kloster
Værlund-familien i Tarup er samlere, 11, marts 2022. Foto; Martin Kloster
En brugt bus. Foto; Martin Kloster
En original æske. Foto; Martin Kloster
Tekno-lastbiler. Foto; Martin Kloster
Annonce
Lokalavisen Nordvest

Tragedie efter tragedie gav politimanden Ole PTSD: Nu hjælper han andre i samme situation

Annonce
Lokalavisen Nordvest

Kun et hul i jorden nu og først færdigt næste år: Men alt er allerede udlejet

Annonce
Lokalavisen Nordvest

Ny skov bliver indviet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

Her er mit yndlingstræ - har du et?

Lokalavisen Nordvest

Efter fire år, coronabøvl, forsikringsudfordringer og afslag fra kommunen har hjemløs skulptur endelig fået en plads

Lokalavisen Nordvest

Arne har været aktiv i den samme bestyrelse i 41 år: Nu er han blevet hædret for sit arbejde

Ugeavisen Odense

Hvad skal vi undersøge for dig?

Lokalavisen Nordvest

Ulla blev hædret for næsten 50 års frivillighed

Lokalavisen Nordvest

De jubler i Paarup: Nu ruller millionerne ind til renovering af skolen

Lokalavisen Nordvest

Her er Baloo, han er terapihund og ham kan du leje

Annonce