Annonce
Lokalavisen Nordvest

Kun for voksne uden børn: Seniorboliger med fælles grøn atriumhave skyder op i gammelt militærområde

Her ses det, hvordan det endelige byggeri kommer til at se ud. Illustration/foto: Raundahl & Moesby
Mandag startede byggeriet af 69 nye seniorboliger i Højstrup. Fællesskabet er i højsædet i det nye byggeri, der ventes at stå klar i slutningen af næste år.

Bolbro/Højstrup: Mandag formiddag var der første spadestik for det nye boligbyggeri Bodilhaven i Højstrup.

Og hvilket første spadestik, for Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) skulle - her midt i den mere og mere tilspidsede valgkamp - ikke bare bruge en gængs spade, men en kæmpe gravko til at sætte byggeriet i gang. Så han satte sig op i en. Og med lidt hjælp fra en arbejdsmand fik borgmesteren gravet den første jord væk. Voila!

Således var byggeriet af de 69 seniorboliger, som skal udgøre Bodilhaven på Vibelundvej på det tidligere militærdepot og den tidligere kaserne i Højstrup, sat i gang.

Annonce

Det er det første i en række af boligfællesskabsprojekter, som kaldes for Agorahaverne. Totalentreprenøren Raundahl & Moesby udvikler og opfører det i samarbejde med bygherren og udvikleren Tetris A/S.

Agorahaverne er boligfællesskaber for voksne over 50 år uden hjemmeboende børn. Der er tale om et bæredygtigt byggeri, og det helt særlige er, at de fremtidige beboerne fra deres lejligheder får direkte adgang til en stor, fælles glasoverdækket atriumhave med mange forskellige planter og træer.

Janus Westphal Hermansen, projektudviklingschef hos Raundahl & Moesby (t.v.), og direktør samme sted, Carsten Raundahl. Foto: Martin Kloster

- På den måde kan man søge fællesskabet, sagde direktør Carsten Raundahl, Raundahl & Moesby.

Og på den måde kan beboerne være "ude" hele året så at sige.

Passer ind

Borgmesteren sagde i sin lille tale i et telt på byggepladsen, at byggeriet på alle måder passede godt ind i det, kommunen gerne vil sætte fokus på. Det er det gode seniorliv, det er fællesskaber og det er bæredygtiged. Og ydermere, sagde han:

- Vi ved, at ensomhed er noget, der hærger i mange af livets faser. Vi ved også, at når man bliver ældre, så sker der det, at ens netværk ikke nødvedigvis er, hvad det har været - af naturlige årsager. Så man har nogle, man kan blive gamle med, sagde han om bofællesskabet.

Borgmesteren mente også, at byggeriet havde en fantastisk beliggenhed tæt ved natur, by og en kommende letbane.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) havde aldrig taget et første spadestik på den her måde - fra førerhuset af en kæmpe gravko. Mandag gik byggeriet af 69 nye seniorboliger i gang i Højstrup. Foto: Martin Kloster

Der bliver bygget 27 singleboliger og 42 dobeltboliger (til par). Udover det, er der forskellige boligarealer inden for de to kategorier. Lejepriserne er ikke kendt endnu.

- Det er et koncept, hvor den enkelte dansker kan være med. Det er et godt, gedigent kvalitetsniveau, sagde Janus Westphal Hermansen, projektudviklingschef hos aarhusianske Raundahl & Moesby.

Agorahaverne

Agorahaverne er en række lokale boligfællesskaber – tæt på både by og natur - for voksne over 50 år uden hjemmeboende børn.

Konceptet er udviklet af Tetris A/S i samarbejde med bandt andet Københavns Universitet, antropologer, eksperter i fællesskabsdesign og adfærdsforskning.

Agorahaverne er ejet Tetris og NREP.

Øst for Storebælt bygger Tetris´datterselskab Rasmus Friis alle Agorahaverne. Vest for Storebælt har Agorahaverne og Raundahl & Moesby indgået en samarbejdsaftale.

Du kan finde mere information på agorahaverne.dk.

Annonce

Bodil Kjer

Ejendomsudvikleren og bygherren Tetris A/S har været med til at udvikle konceptet.

Der er store ambitioner med Agorahaverne, der med Bodilhaven er det første af sin art vest for Storebælt - men ikke det sidste, lod Tomas Jandorf, ejendomsudvikleren Tetris' medejer og bestyrelsesformand, forstå.

- Vi har store ambitioner. Når vi kommer op at køre, vil vi lave mindst tre Agorahaver om året. Vi er kun lige kommet i gang. Det bliver stort, det her. Det er bygget på mange analyser. Vi har også fået mulighed for at teste det i virkeligheden. Vi har haft den første Agorahave i drift i et år (Ibihaven i Slagelse, red.). Jeg skulle hilse at sige: Det virker, sagde han.

Målet er omkring 20 nye seniorvenlige boligfællesskaber i og omkring de større byer i Jylland og på Fyn i løbet af de næste fem år.

Bodilhaven, første spadestik. Foto: Martin Kloster

Janus Westphal Hermansen kunne fortælle, at byggeriet ventes færdigt i slutningen af næste år.


Det bliver stort, det her. Det er bygget på mange analyser. Vi har også fået mulighed for at teste det i virkeligheden. Vi har haft den første Agorahave i drift i et år. Jeg skulle hilse at sige: Det virker.

Tomas Jandorf


Bofællesskabet er i øvrigt opkaldt efter den ikoniske skuespillerinde Bodil Kjer, der blev født i Odense i 1917.

Det er i dette område, det tidligere kaserneområde i Højstrup, at der bygges en masse boliger. De 69 seniorboliger ligger i den røde markering yderst til venstre - og nederst. Luftfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Grafik: Mikkel Petersen
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) lytter under rejsegildet. Foto: Martin Kloster
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i samtale med Janus Westphal Hermansen. Foto: Martin Kloster
Her skal Bodilhaven bygges. Foto: Martin Kloster
Bodilhaven, første spadestik. Foto: Martin Kloster


Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordvest

Koncert: Gospel Sisters i Næsbyhoved-Broby

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordvest

Nisserne rykker ind i Jernalderlandsbyen

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

- Der er åbenbart en pladeforretning i Berlin, hvor der er en mand, der er pissesur. Sådan er jeg også ved at blive

Lokalavisen Nordvest

Klar til hygge: Psykisk sårbare modtog 10.000 kr. til anlæggelse af et afskærmet miljø i Bolbroparken

Lokalavisen Nordvest

Pas på løberne: Crossløb i Hole Skov

Lokalavisen Nordvest

Pakkerne bugner hos tankstation: Kom og hent jeres pakker, lyder nødråbet

Lokalavisen Nordvest

Første letbanetog når frem til Tarup: Nu udvides testkørslerne til hele strækningen

Lokalavisen Nordvest

Mogens er Rex: Skulle have sunget for paven, men så blev paven skudt

Lokalavisen Nordvest

Aktive Korup: Juleworkshop i Huset

Lokalavisen Nordvest

Kvinde findes dræbt ved Odense Å: Fodterapeut har fod på det og udgiver ny krimi

Lokalavisen Nordvest

Jernalderkvinder beholdt tøjet på: -Jeg var i tvivl, om det ville blive for kedeligt blot, fordi der ikke var nogle bare bryster

Lokalavisen Nordvest

Ny Coop365 åbnede: Hans-Peters vognmand nåede ikke frem med den økologiske mælk til tiden

Lokalavisen Nordvest

30 juleplatter blev starten på firmaeventyr: Denne butik ses ikke magen i Odense

Lokalavisen Nordvest

Foredrag med Arne Mariager: Et godt grin gør godt

Lokalavisen Nordvest

Lopper på spil: Loppemarked i Allesøhallen

Lokalavisen Nordvest

Helle skiftede fra hjælper til jern

Lokalavisen Nordvest

Nu kan de hamre løs på vandet: Bådklub har bygget deres eget ramslag

Lokalavisen Nordvest

Øger boligmassen: 34 nye rækkehuse klar om et år - og der kommer 51 p-pladser, men ingen kæledyr

Lokalavisen Nordvest

Odenseaner har styr på Midtfyns Festival igen: Familien er det vigtigste

Lokalavisen Nordvest

Kendt operasangers kone blev dement - og han fandt en ny kæreste, selv om han stadig er gift: - Livet er alt andet lige til for de levende

Lokalavisen Nordvest

Åbner om under en måned: Ny Coop365-butik klar på en fredag

Lokalavisen Nordvest

Kendt cykelrytter til Tarup

Lokalavisen Nordvest

Kun for voksne uden børn: Seniorboliger med fælles grøn atriumhave skyder op i gammelt militærområde

Annonce