Annonce
Lokalavisen Nordvest

De hjælper med it-problemer: Hvad skal de bruge MitID til? Det bruger det ikke. Men de skal have det

Stående Benny Jørgensen (bagerst t.v.), Laurits Gøtzsche og Anna-Lise Nielsen. Og siddede Tove Brusen og Jørgen Eliasen. Alle er it-hjælpere i Næsby Netcafé. Foto: Martin Kloster
Hver fredag formiddag er der hjælp at hente i Næsby Sognegård, hvis du har it-problemer.

Næsby: Nemid, MitID, Facebook, mail, mobilbank, Twitter, apps ...

Verden er for alvor blevet digital, men det er ikke alle, der lige kan følge med i den rivende digitale udvikling.

Men så er det heldigt, at der er hjælp at hente. I Næsby Sognegård står en håndfuld mennesker hver fredag mellem klokken 10 og 12 klar til at hjælpe med alle de it-spørgsmål, der måtte være med deres pc'ere, tablets eller mobiltelefoner.

Annonce

Det fortæller Benny Jørgensen, som er koordinator for Næsby Netcafé, som det hedder.

- Vi er her hver fredag fra klokken 10 til 12, hvor vi hjælper ældre hovedsageligt med it-problemer, telefoner og så videre. Lige i øjeblikket er det MitID, der fylder meget, fortæller han.

Men hvorfor har nogle ældre det så svært med it? Det ville lokalavisen gerne have et svar på.

Anna-Lise Nielsen, en anden af hjælperne i Næsby Netcafé, er hurtig til at svare:

- Fordi, det er bøvlet, siger hun.

Laurits Gøtzsche, endnu en hjælper, indskyder:

- Hvis man ikke har arbejdet med det i sit liv, så er det ikke sjovt, når man kommer op i pensionsalderen.

For et problem er faktisk, at hvis den ene af et par bliver alene, så kan den efterladte stå uden it-kompetencer overhovedet, nævner Laurits Gøtzsche.

- Fordi det som regel er den ene, der har siddet med alt papirarbejdet. Så er det enten konen eller manden, der sidder tilbage og ikke aner, hvordan man skal bære sig ad, siger han.

Hvad skal de bruge det til?

Næsby Netcafé hed tidligere Søhus Netcafé. Caféen startede for 10 år siden som en del af et projekt med flere caféer, fortæller Benny Jørgensen, som er koordinator for de fire it-caféer i Næsby, Korup, Bellinge og Skibhus.

Fordi det som regel er den ene, der har siddet med alt papirarbejdet. Så er det enten konen eller manden, der sidder tilbage og ikke aner, hvordan man skal bære sig ad.

Laurits Gøtzsche

Men Søhus Netcafé måtte desværre stoppe, da pensionistforeningen blev nedlagt. Caféen stod uden hus. Men man fandt så en ny placering i sognegården i Næsby, hvor der er åbent hver fredag året rundt på nær i sommermånederne juni og juli.

Det er hver fredag mellem klokken 10 og 12 det foregår i Næsby Sognegård. Foto: Martin Kloster

I sognegården er der gengangere hver uge. Det er også blevet lidt en slags klub med socialt samvær. Caféen holdes i gang af tre frivillige og en "kaffedame", som er førnævnte Anna-Lise Nielsen.

Laurits Gøtzsche siger, at en del ældre mennesker slet ikke har en pc. Hvis de endda har en mobil, så kan det være et ældre mærke, der ikke passer særligt godt med tidens udvikling.

- Så kan man sige: Hvad skal de bruge MitID til? Det bruger de ikke. Men de skal have det. Det synes jeg et stort problem, siger han.

It-hjælperne mener, at det typisk er installationen af et ny program eller en digital nyskabelse, som skaber forvirring og kan drille en del. MitID, der afløser Nemid, forudser de allerede bliver en udfordring for mange.

Annonce

Så godt, de kan

It-hjælperne prøver at hjælpe så godt, de kan, men det er svært at hjælpe, hvis man mangler det ene eller det andet tekniske udstyr.

- Så må vi sende dem ind til borgerservice, siger Laurits Gøtzsche.

- Det bliver mere og mere komplekst, mener Jørgen Eliasen, endnu en hjælper.

Og så er der for nogle det helt lavpraktiske problem, at deres hænder ryster af den ene eller den anden grund. Så kan det være svært at ramme en skærm ordentligt med en finger.

Læs mere om it-hjælpen på hjemmesiden www.Itaeldre.dk.

Annonce
Lokalavisen Nordvest

Tragedie efter tragedie gav politimanden Ole PTSD: Nu hjælper han andre i samme situation

Annonce
Lokalavisen Nordvest

Kun et hul i jorden nu og først færdigt næste år: Men alt er allerede udlejet

Annonce
Lokalavisen Nordvest

Ny skov bliver indviet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

Her er mit yndlingstræ - har du et?

Lokalavisen Nordvest

Efter fire år, coronabøvl, forsikringsudfordringer og afslag fra kommunen har hjemløs skulptur endelig fået en plads

Lokalavisen Nordvest

Arne har været aktiv i den samme bestyrelse i 41 år: Nu er han blevet hædret for sit arbejde

Ugeavisen Odense

Hvad skal vi undersøge for dig?

Lokalavisen Nordvest

Ulla blev hædret for næsten 50 års frivillighed

Lokalavisen Nordvest

De jubler i Paarup: Nu ruller millionerne ind til renovering af skolen

Lokalavisen Nordvest

Her er Baloo, han er terapihund og ham kan du leje

Annonce