Annonce
Lokalavisen Nordvest

Liv i butikscenter: Tarup Center har haft en god genåbning

Få en voucher hos Bog & Idé med et gratis krammer tilbud, når corona en dag er væk. Foto: Hasse Frimodt
Hos Schreiners Bog & Idé, Tarup Center, udleveres der en voucher med "Et kram til gode". Smilene er tilbage og ligeledes det gode humør hos butikkerne og de handlende i Tarup Center.

Tarup: Tirsdag 13. april genåbnede detailbutikkerne i Tarup Center. Det var en glædens dag, fortæller centerchef Kim Lynbech.

- For at markere genåbningen hejste vi Dannebrog til tops og bød velkommen med en rød løber. Nu håber vi, det var den sidste nedlukning, og så ser vi frem til, at vi kan få de sidste lejere i Tarup Center tilbage meget snart, siger Kim Lynbech.


Annonce

I forbindelse med genåbningen deler vi en voucher ud med et tilgodebevis på et godt kram, når corona epidemien engang er væk

Annedorte Laursen


Lokalavisen Nordvest har besøgt fire af de butikker igen er åbnet. Vi har spurgt dem om, hvordan det har været at gå derhjemme så længe uden at vide, hvornår man igen kunne vende tilbage.

Annedorte Laursen, 1. dame, th. her fotograferet sammen med butikken nye elev Annie Andreasen. Foto: Hasse Frimodt

Schreiners Bog & Idé, Annedorte Laursen, førstedame: - Det var længe at være væk. Jeg troede i første omgang, vi kunne åbne 14 dage senere, men at vi skulle vente helt frem til 13. april, det var lige meget nok. Det var derfor en stor glæde at kunne møde ind i sidste uge. Det var dejligt at møde mine kollegaer, men også at se de mange glade kunder, der kom og sagde hej. De var godt nok savnet. Og vores kunder har været så søde. Flere af dem havde bestilt bøger, som de skulle have hentet i december, men på grund af nedlukningen har dette ikke været muligt. Så er det dejligt, at de kommer og henter deres længe ønskede bøger, selvom det er fire måneder siden, de har bestilt dem. I forbindelse med genåbningen deler vi en voucher ud med et tilgodebevis på et godt kram, når corona epidemien engang er væk. Nu hvor vi er tilbage, ser jeg fortrøstningsfuldt på fremtiden. Vi kridter alle skoene i butikken og håber at vores bogudsalg går godt. Kunderne har i hvert fald taget godt imod os, ligesom vi tager godt imod dem.

Peter Skov er butikschef hos Private Selection i Tarup Center. Foto: Hasse Frimodt

Private Selection, Peter Skov, butikschef: - Det har været en forfærdelig tid. Jeg er ikke god til bare at gå derhjemme og lave ingenting. Jeg elsker mit arbejde, og så var det ikke vanvittig fedt at gå derhjemme som hjemmegående husfar. Den rolle har jeg det ikke godt med. Og oveni det var der jo også alle tankerne omkring ens arbejde. Hvor længe er der råd til at være lukket uden omsætning. Det gav da en del søvnløse nætter, jo længere tid, vi var lukket ned. Vi gik jo glip af påskehandlen i 2020, julehandlen i 2020 og også påskehandlen i 2021. Det er altså højtider, hvor vi normalt har drøntravlt og som udgør en stor omsætning i Private Selection. Men nu er vi tilbage. Forhåbentligt var dette den sidste nedlukning, så vi kan få tjent lidt af det tabte tilbage. Jeg ser lyst på fremtiden, nu hvor folk er ved at blive vaccineret. Og så tror jeg, vi alle er bedre til at overholde de restriktioner, der bliver, så vi slipper for en ny nedlukning.

Laila Riedbergen, shopmanager hos Triumph, Tarup Center. Foto: Hasse Frimodt

Triumph, Laila Riedbergen, shopmanager: - Jeg har stået i butik i over 20 år og har aldrig nogensinde holdt juleferie. Men 2020 blev året, hvor jeg fik den længste juleferie nogensinde i mit liv med fire måneders nedlukning i Tarup Center. Jeg troede kun, vi skulle være hjemsendt i 14 dage, jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, det blev fire måneder. Triumph er en stor kæde, så jeg frygtede ikke for butikkens overlevelse på noget tidspunkt, men jo længere vi holdt lukket, desto mere frygtede jeg, at vi risikerede nedskæringer blandt de ansatte. Det ville jeg godt nok være ked af, da jeg holder meget af alle mine kollegaer. Men gudskelov er vi nu alle tilbage i Tarup Center. Vi havde en rigtig god åbningsuge med mange kunder i butikken, så jeg ser lyst på fremtiden nu.

Stig Vikkelsø Pallesen, bestyrer af brdr. simonsen i Tarup Center. Foto: Hasse Frimodt

Brdr. Simonsen, Stig Vikkelsø Pallesen, bestyrer: - Det var da ret specielt at blive revet ud af ens vante hverdag sådan fra den ene dag til den anden. Men på den anden side, så måtte man jo affinde sig med restriktionerne og få det bedste ud af at være hjemsendt. Jeg tænker nok altid lidt pessimistisk, så jeg var godt klar over, at det ville blive en lang nedlukning. Og jeg frygter det værste stadig. Jeg er ikke sikker på, at vi ikke i fremtiden vil opleve flere nedlukninger. Forhåbentligt bliver det så af kortere perioder, men jeg tror ikke, at corona sådan bare lige forsvinder, desværre. Derfor skal vi passe på hinanden og respekterer de restriktioner, myndighederne kommer med, for gør vi det, så kan vi måske undgå nedlukninger af lige så lang varighed som den, vi lige har oplevet. Vi gør, hvad vi kan for at passe på vores kunder og medarbejdere. Derfor har vi en regel om maksimalt 30 kunder i butikken, selvom vi efter reglerne må have 50. Men vi tager vores ansvar og vil ikke risikere noget. Jeg bliver også selv testet for corona tre gange ugentligt, så jeg ikke møder på job med corona og smitter kollegaer eller kunder.

Kim Lynbech, centerleder i Tarup Center elsker Dannebrog. Pressefoto

- Vi glæder os alle til at få restauranterne tilbage i centeret fra 21. april. Kun Centerpubben venter til den 1. maj med at åbne. Herefter er vi 100 % oppe at køre igen. Dog er der lige nogle vigtige retningslinjer, som restauranter og centerpub skal overholde. Det er blandt andet kravet om, at fremvise coronapas og bestille bord minimum 30 minutter før sin ankomst. Vi ved, at der fra flere partier bliver presset på for at ændre 30 minutters reglen, så hold øje med Tarup Center facebook og hjemmeside, siger Kim Lynbech.

McDonald´s ved Tarup Center fortsætter udelukkende med Take-away, og tilbyder ikke bordreservation.

Café Spisehuset og D´let - Det grønne køkken åbner den 21. april op for både Take-away og bordreservation.

Café Victoria der blot nåede at have åbent få dage i december, inden de blev lukket ned åbner også for både take-away og bordreservation

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordvest

Nisserne rykker ind i Jernalderlandsbyen

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordvest

Klar til hygge: Psykisk sårbare modtog 10.000 kr. til anlæggelse af et afskærmet miljø i Bolbroparken

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

Pakkerne bugner hos tankstation: Kom og hent jeres pakker, lyder nødråbet

Lokalavisen Nordvest

Pas på løberne: Crossløb i Hole Skov

Lokalavisen Nordvest

Første letbanetog når frem til Tarup: Nu udvides testkørslerne til hele strækningen

Lokalavisen Nordvest

Mogens er Rex: Skulle have sunget for paven, men så blev paven skudt

Lokalavisen Nordvest

Aktive Korup: Juleworkshop i Huset

Lokalavisen Nordvest

Jernalderkvinder beholdt tøjet på: -Jeg var i tvivl, om det ville blive for kedeligt blot, fordi der ikke var nogle bare bryster

Lokalavisen Nordvest

Kvinde findes dræbt ved Odense Å: Fodterapeut har fod på det og udgiver ny krimi

Lokalavisen Nordvest

30 juleplatter blev starten på firmaeventyr: Denne butik ses ikke magen i Odense

Lokalavisen Nordvest

Ny Coop365 åbnede: Hans-Peters vognmand nåede ikke frem med den økologiske mælk til tiden

Lokalavisen Nordvest

Foredrag med Arne Mariager: Et godt grin gør godt

Lokalavisen Nordvest

Lopper på spil: Loppemarked i Allesøhallen

Lokalavisen Nordvest

Helle skiftede fra hjælper til jern

Lokalavisen Nordvest

Nu kan de hamre løs på vandet: Bådklub har bygget deres eget ramslag

Lokalavisen Nordvest

Øger boligmassen: 34 nye rækkehuse klar om et år - og der kommer 51 p-pladser, men ingen kæledyr

Lokalavisen Nordvest

Odenseaner har styr på Midtfyns Festival igen: Familien er det vigtigste

Lokalavisen Nordvest

Kendt operasangers kone blev dement - og han fandt en ny kæreste, selv om han stadig er gift: - Livet er alt andet lige til for de levende

Lokalavisen Nordvest

Åbner om under en måned: Ny Coop365-butik klar på en fredag

Lokalavisen Nordvest

Kun for voksne uden børn: Seniorboliger med fælles grøn atriumhave skyder op i gammelt militærområde

Lokalavisen Nordvest

Kendt cykelrytter til Tarup

Lokalavisen Nordvest

Du ser ikke Jeppe, men du hører ham, han er: Manden i træboksen

Lokalavisen Nordvest

Center klar til udvidelse: - Vi håber snart, vi kan kan annoncere nogle samarbejdspartnere

Annonce