Annonce
Lokalavisen Nordvest

Nyt mødested for unge: - Det her findes ikke andre steder i Danmark

Området, som i disse dage er ved at blive revet op. Foto: Kristian Isaksen
De unge har selv været med til at designe det nye mødested i Bolbro, som har elementer, der ikke er set andre steder i landet.
Annonce

Bolbro: Det grønne område over for SMC Biler på Roesskovvej, ned mød børnehusene og kirken på Stadionvej skal omdannes til et fedt mødested for Bolbros unge. Et sted, hvor man har lyst til at mødes og hænge ud og hygge sig efter skole.

De unge har selv givet input til, hvad de kunne tænke sig på sådan et sted. De ønskede sig bl.a. nogle anderledes siddepladser, lækkert lys, flot beplantning, stier og nogle fede selfie-baggrunde.

Der skal etableres nogle stier ind over pladsen, så området åbnes op og indbyder til, at man træder ind i det. Der skal tyndes ud i beplantningen i kanten af området, så der kommer mere lys og luft på pladsen, så det føles mere trygt, og der skal plantes nyt og skabes små opholdslommer rundt omkring.

Gennemgående for omdannelsen af pladsen bliver det, at den holdes i nogle cool og lidt rå farver og materialer. Farven sort vil være gennemgående, bl.a. bliver der plantet træer og buske med mørkt (næsten sort) løv, kombineret med materialerne beton, træ, spejl, græs og asfalt.

- Der skal også arbejdes med lys og lyd og etableres sidde- og hænge-ud-steder. Og så kommer der nogle helt unikke selfievægge med spejle og mulighed for at sætte aftryk på en måde, som ikke findes andre steder i Odense eller sågar i Danmark, lyder det fra By- og Kulturforvaltningen.

Alt i alt kommer parken til at få sit helt eget udtryk og appellere mere til det, de unge tænder på.

Bolbro

Mødestedet for unge, der skal skabes på det grønne område bag Bolbro Kirke på Stadionvej og SMC Biler på Roesskovvej, er det andet af i alt otte steder, der fornyes i Odense Kommunes områdefornyelse i Bolbro.

Det første sted var Cirkuspladsen. Du kan læse om de seks øvrige steder og de fem indsatsområder i projektet på odense.dk/ditbolbro

FÅ MERE AT VIDE

Onsdag den 18. september kl. 16.30-18.00 inviteres alle interesserede til infomøde om Bolbros nye mødested for unge. Vi mødes ved kirken.

Se mere på begivenheden på Dit Bolbro på Facebook.

Tilmelding senest den 16. september til projektleder Rikke Falgreen på rifmo@odense.dk / tlf. 30120758.

Der er gravemaskiner i gang. Foto: Tanja Bruntse Ahler
Rikke Falgreen Mortensen er projektleder på områdefornyelsen i Bolbro. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce