Annonce
Lokalavisen Nordvest

Røvhullerne overlever: Bolbrobager reddet på målstregen

Letbanearbejdet tvinger Bolbros sidste bager, Chrstian Hansen, til at sælge familiens livsværk. Alternativet havde dog været langt værre. Foto: Michael Bager

Bageren på Hauges Plads i Bolbro havde brug for et mirakel for at overleve letbanebyggeriet. Det kom i form af et opkøb fra en bagerkæde, der vil have bagermester Christian Hansen og hustru med i forretningen.

Annonce

Bolbro: I starten af november kom det frem, at den 62 år gamle bagerforreting Luksusconditoriet i Bolbro måtte lukke, fordi letbanebyggeriet ved Hauges Plads kostede forretningen 80 procent af omsætningen. I den forbindelse fortalte bagermester Christian Hansen, at der skulle et mirakel til at redde hans forretning og økonomi.

- Det mirakel vi havde brug for, det har vi fået, fortæller Christian Hansen nu.

Miraklet er kommet i form af et opkøb fra en større bagerkoncern. Koncernens navn kan han ikke fortælle på nuværende tidspunkt.

- Min hustru Tina og jeg skal godt nok ikke selv arbejde på Hauges Plads længere, men bageriet kommer til at leve videre, og vores personlige økonomi er reddet, fortæller Christian Hansen.

Han og hustruen skal til at arbejde på bageriet i Tarup Center, hvor koncernens brød skal bages. På Hauges Plads skal kagerne laves. Tanken er, at man ved at fordele opgaverne optimerer produktionen.

Ifølge avisens oplysninger skulle det være bagerkæden From & Bæk, der både har butikker i Rosengårdcentret, Odense Banegård Center og Bæks Konditori i Tarup Center. På kædens hjemmeside annoncerer den med at man er på vej med en Froforretning i Tarup Center.

Og røvhullerne bliver bevaret. Foto: Michael Bager
Annonce

Historien ryger stadig

Selvom Christian Hansen selv beskriver det som et mirakel, så bliver tingene alligevel ikke, som de var tidligere.

- Det er klart, at jeg nu som ansat i koncernen og ikke som ejer af bageriet, må se noget af bageriets 62 år lange familiehistorie gå tabt. Men alternativet var jo meget værre, fortæller han.

Han fortæller dog også, at de berømte røvhuller (kager red.) stadig vil kunne fås i fremtiden.

Conditoriet Hauges Plads lukker stadig som planlagt 21. december, men vil åbne igen under de nye ejere på et senere tidspunkt.

- Det bliver selvfølgelig mærkeligt at overgive ejerskabet af bageriet, men jeg er bare lykkelig for at, at vi har fundet en løsning, fortæller bagermesteren.

Om den fortsatte indflydelse fra letbanebyggeriet kan Christian Hansen ikke sige andet, end at der nu bliver lagt planer for bageriet med en tidshorisont, han som ejer ikke havde mulighed for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce