Annonce
Lokalavisen Nordvest

Søhus/Stige er kandidat til at blive årets fynske fodboldklub

Fodboldlandsholdspilleren Pernille Harder træner unge i Søhus/Stige BK. Et godt eksempel på, hvad klubben giver af oplevelser til sine spillere. Foto: Michael Bager
DBU Fyn har imellem alle indstillingerne til årets hovedpris ved fodboldawardshowet i Otterup fundet tre kandidater. Om Søhus/Stige BK skriver DBU Fyn følgende på sin hjemmeside:
Annonce

Søhus/Stige: I Søhus og Stige nord for Odense kan man være stolt af sin lokale fodboldklub, der tæller 3 herre senior hold samt to hold på kvinde siden.

Såvel herreafdelingen som kvindeafdelingen er i medlemsmæssig vækst, og hos kvinderne er man gået fra at være syv til i dag omkring 25 spillere.

På ungdomssiden er væksten endnu større, hvilket ikke mindst skyldes klubbens beslutning om at tilbyde Bold & Bevægelse som et klubudviklingsforløb i samarbejde med en DBU Fyn klubrådgiver. Til første træning mødte hele 35 (!) før-skole-børn og deres forældre op.

Især på pigsiden har man oplevet stor medlemsfremgang båret af en række initiativer som Camp på klubbens baner sammen med OdenseQ og DBU's Pigeraketten. 2019 bød også på en ekstraordinær oplevelse til klubbens U12/13 piger, der fik besøg af landsholdsstjernerne Pernille Harder og Maja Kildemoes.

Det kom i stand, efter holdet havde vundet en konkurrence på baggrund af en film lavet af træneren om pigernes sammenhold, hvilket også medførte nyt træningstøj til pigerne og en kontant gevinst på kr. 10.000.

De tør godt, pigerne, men det er svært ikke at lukke øjnene. Måske boldklubbens betyrelse sidder på samme måde, når vinderen skal findes 25. oktober. Foto: Michael Bager
Annonce

Investeringer

2019 blev også året, hvor klubben første gang tilbød klubbens egen fodboldskole. Det blev en massiv succes målt på efterspørgsel, da flere ønskede at deltage, end der var voksne frivillig til at kunne efterkomme.

I den seneste tid har klubben investeret massivt i at hæve klubbens faciliteter. Bl.a. er en kunstgræsbane i fuld størrelse blevet en realitet - noget man næsten ikke turde drømme om i klubben, før den stod klar.

Den kom da også kun i hus via en stor frivillig arbejdskraft og god økonomisk opbakning fra det lokale erhvervsliv. Derudover har man fået overdækning rundt om hele klubhuset og et læskur ved kunstgræsbanen.

Pt. arbejder man på at etablere nyt køkken i klubhuset. Sidstnævnte finansieres bl.a. af et nyligt afholdt sponsorcykelløb og en five-a-side-fodboldturnering. Klubben emmer af livsglæde og virkelyst og i en af de to indstillinger, der kom på klubben, skriver en forælder og træner om sine fem år med relation til klubben.

- I den tid har jeg oplevet engagerede frivillige og ikke mindst en bestyrelse med mod og ordentlighed.

Vinderen findes 25. oktober i Otterup. Der følger i øvrigt en lunende check på 25.000 kroner med hæderen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce