Annonce
Lokalavisen Nordvest

Støt Fyns Småbådsfiskeklub, når du tanker hos OK

Fyns Småbådsfiskeklub glæder sig over en ny sponsoraftale med energiselskabet OK.

Annonce

Fyns: Klapsalverne breder sig blandt de fremmødte, da foredraget er forbi. Der har været klubaften i Fyns Småbådsfiskeklub, og humøret er højt hos medlemmerne.

- Vi vil gerne holde nogle gode klubaftener med relevante foredrag om vores hobby, fortæller bestyrelsesmedlem og sekretær i Fyns Småbådsfiskeklub, John Bent Hansen, i en pressemeddelelse i anledning af, at klubben har fået en sponsoraftale med energiselskabet OK.

Han fortæller, at der allerede er flere idéer på tegnebrættet til temaer, klubben gerne vil have foredrag om, men nogle af dem er dyre - eksempelvis kurser i, hvordan man røger sin fisk, siger John Bent Hansen.

Annonce

Sådan støttes klubben

Aftalen med OK går ud på, at du kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og energiselskabets forhandlere, som betaler støtten.

Du skal bare huske at melde dit OK Benzinkort til Fyns Småbådsfiskeklubs sponsoraftale, så gives støtten uanset, om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen. Klubben får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere fem øre per liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte de lokale småbådsfiskere med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

Ifølge John Bent Hansen vil sponsorpengene ikke komme til at gå til drift, da Fyns Småbådsfiskeklub er en velfungerende klub.

- Både økonomisk og socialt er vi godt kørende. Kammeratskabet er godt både på vandet og på land. Derfor skal aftalen komme vores medlemmer til gode, siger han.

OK er med på banen, når flere af Danmarks bedste sportsudøvere kæmper for guld. Men støtten går ikke kun til eliten. I en lang årrække har OK også støttet lokalsporten, da virksomhedens tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet. Derfor har det virket naturligt for OK at støtte lokalsporten.

OK støtter omkring 1.600 klubber og foreninger i hele landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce