Annonce
Lokalavisen Nordvest

TPI Fodbold: Her er klubbens nye ungdomsformand

John Emil Johansen, ny ungdomsformand i TPI Fodbold. Foto: Hasse Frimodt
John Emil Johansen er ny ungdomsformand i TPI Fodbold. John brænder for at udvikle ungdomsfodbolden i Danmark.

TPI Fodbold har fået ny ungdomsformand. Det er John Emil Johansen, som kommer fra en lignende funktion i Sanderum Boldklub, hvor han gennem de seneste ni år har været med til at udvikle børne- og ungdomsfodbolden som DBU Fodboldskoleleder og børne- og ungdomskonsulent i boldklubben.

Bosat i lokalområdet

- I TPI føler jeg mig hjemme allerede inden, jeg stort set er startet. Jeg er bosiddende i lokalområdet, jeg er lærer og SSP-konsulent på Tarup Skole, og så har jeg for en del år tilbage været behjælpelig, som træner for mine børns fodboldhold ved stævner, hvis der manglede trænerhjælp, da de var aktive i TPI Fodbold, siger John Emil Johansen.

John Emil Johansen ser frem til at være ungdomsformand i en af de største klubber i Odense.

- Jeg ser frem til de nye udfordringer, hvor jeg skal være med til at implementere DBUs nye børnestrategi. Ungdomstrænerne i TPI skal have bedre arbejdsbetingelser i fremtiden. Vi skal som klub give dem de bedste rammer, så de kan koncentrere sig mest muligt om at træne børnene, og gøre det sjovt for børnene at spille fodbold i TPI Fodbold. Det bliver en af mine vigtigste opgaver som ungdomsformand at skabe de bedste rammer for klubbens trænere og spillere.


I TPI Fodbold føler jeg mig hjemme allerede inden, at jeg stort set er startet

John Emil Johansen


Brænder for ungdomsfodbold

I TPI Fodbold bliver John Emil Johansen genforenet med Torben Møller Pedersen, der er ungdoms sportsleder i TPI Fodbold. Og John ser frem til samarbejdet med Lasse Rasmussen, som er børneudviklingstræner i TPI Fodbold.

- Torben og Lasse er dygtige folk, som brænder for ungdomsfodbolden på samme måde som jeg gør det. Udover rammerne skal vi udvikle en spillestil for TPI's børne- og ungdomshold fra U4 til U19. Jeg er så småt kommet i gang med at møde de enkle trænere for holdene i TPI Fodbold, men det er en lidt langsom proces, da det hele lige nu foregår ved online møder. Det havde være noget nemmere at indkalde alle trænere på en gang, men sådan er forholdene, og det går da også ganske udemærket, siger John Emil Johansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce