Annonce
Lokalavisen Nyborg

Årets julekugle: En hilsen til kongen og touren

Årets julekugle har motiver som hjul, krone og hjerte som en hilsen til blandt andet Tour de France, der kommer til Nyborg til sommer. Pressefoto
Julen står for døren, og det betyder endnu engang en ny julekugle fra Østfyns Museer, Visit Nyborg og Nyborg Kommune.

Østfyn: Hvert år siden 2013 har Østfyns Museer, Visit Nyborg og Nyborg Kommune i fællesskab lanceret en ny julekugle. I år er det med motiver som hjul, krone og hjerte som en hilsen til såvel kongen som Tour de France.

De unikke motiver er forskellige fra år til år og er inspireret af historien og kulturarven i Nyborg.

I 2021 er julekuglen inspireret af den travlhed, virkelyst og forventning, der indfinder sig, når store begivenheder nærmer sig. En af de ting, der kommer til at præge Nyborg i 2022, er Tour de France, og det må man i sandhed sige er en stor begivenhed for det østfynske.

Annonce

Motivet på kuglen indeholder tre hjul, som både kan ses som vognhjul fra en af fortidens hestevogne og som hjulene på en cykel. De kan også ses som tandhjulene i hverdagens travlhed, som gerne må sættes på pause, så højtiderne kan nydes.

- Forberedelserne til Tour de France er mange og har været i gang længe. Sådan var det også, da kongen i forne tider meldte sin ankomst til Nyborg – kongebyen i det trafikale knudepunkt. Travlheden op mod jul er en skøn tid, så længe man husker også at stoppe op og nyde julens ro og poesi. Det vil vi gerne slå et slag for med årets julekugle her op mod gaveindkøb, småkagebagning, konfektfremstilling og coronakurver. Stop kuglen og tandhjulene fra at snurre om sig selv et øjeblik, og nyd roen, opfordrer afdelingsleder Mette Ladegaard Thøgersen fra Østfyns Museer i en pressemeddelelse.

Motiverne på årets julekugle er hentet fra et igangværende udsmykningsprojekt i Nyborg Kommune. I 2022 kommer motiverne til at indgå i en række bronzeplader i belægningen på Rigets Hovedstrøg, der fortæller historien om Nyborg som infrastrukturelt knudepunkt. Symbolerne er skabt af D-Sign Tegnestuen ved Anne Mette Rasmussen, mens julekuglen er designet af Østfyns Museers grafiske designer Louise Harbo Bendixen.

Julekuglen kan købes hos Visit Nyborg, Fru Hansen, på kommunens biblioteker og på Borgmestergården. En kugle koster 125 kroner, og der er fremstillet 500 af årets julekugle, som sælges efter først-til-mølle. Julekuglerne fra de fleste af de foregående år er udsolgt.

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Værsgo: 100.000 kroner til gode Danehof-idéer

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Store mængder regn forsinker byggeri af omstridt præstegård: - Vi tager ikke nogen chancer, når det handler om skimmelsvamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

700 frivillige til Tour de France i Nyborg: Alle har mulighed for at være med

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Større end nogensinde: Danehof sætter alle sejl til

Lokalavisen Nyborg

Fem fyraftener med brandvarm historie

Lokalavisen Nyborg

Gratis tilbud om hjælp til matematik: Ny matematikcafé åbner på Nyborg Gymnasium

Lokalavisen Nyborg

Arne og Lotte Nielsen flyttede til Tårup for over 50 år siden: - Når der er noget, der går godt, så tiltrækker det

Lokalavisen Nyborg

Nu afvikles Nytårskoncerten endelig - men kun for 500 personer

Lokalavisen Nyborg

Bager Gertz har fået en overhaling: Hyggebelysning og træpaneler skal fremme caféstemningen

Lokalavisen Nyborg

Landporten næsten så god som ny

Lokalavisen Nyborg

Friskole får 1,3 millioner kroner: Nyt aktivitetshus skal skabe liv i lille landsby

Annonce