Annonce
Lokalavisen Nyborg

Årets juletræstænding finder sted på havnen

Juletræet står som regel på Torvet julen igennem. Arkivfoto: Michael Bager
Juletræet er i år flyttet ned til havnen, men det gør ikke tændingen af julebelysningen til en mindre begivenhed. I år bliver det to elever fra 4kløverskolen afd. Frørup og Danehofskolen i Nyborg, der trykker på knappen sammen med borgmesteren.
Annonce

Nyborg: Julen er traditionernes tid, men nogen gange kan man være nødt til at bøje traditionerne en anelse.

Det sker f.eks. med årets store juletræ i Nyborg. Torvet, hvor træet normalt står, er som bekendt gravet op. Derfor kommer træet til at stå tættere på havnen, nærmere bestemt på parkeringspladsen overfor Netto.

- Vi er endt med den placering, fordi det stadig står forholdsvis centralt der. Der har været andre forslag, men vi har været udfordret, fordi mange af de steder, der virker oplagte, er fredede. Træet kan ikke stå, hvor der er julemarked i år (parkeringsplads ved Nyborgs teknik- og miljøafdeling, red.), fordi man ville risikere at ødelægge de gamle ting, der ligger i jorden, forklarer Søren Møllegård, der er teknik- og miljøchef i Nyborg Kommune.

Den nye placering betyder, at man har været nødt til at gøre parkeringspladsen klar.

- Der er blevet gravet en kubikmeter beton ned, som skal holde træet. Det har selvfølgelig givet lidt ekstra omkostninger. Når juletræet pilles ned igen, bliver parkeringspladsen selvfølgelig lappet sammen, siger Søren Møllegård.

Agnete fra 1. F på 4kløverskolen afd. Frørups juletegning.
Annonce

Det sker

Tændingen af juletræet og resten af julebelysningen sker 29. november. Begivenheden starter med en march for fuld musik gennem byen af Danehofgarden klokken 16.00, som starter på Erik Ballings Plads og ender på parkeringspladsen overfor Netto. Her bliver der serveret gløgg, juice og æbleskiver fra 16.00 til 17.00.

Derefter vil borgmester Kenneth Muhs (V) og to folkeskoleelever, Agnete fra 1. F på 4kløverskolen afd. Frørup og Karthivel fra 1. A på Danehofskolen, tænde byens julelys. De to elever er vinderne af en konkurrence, hvor omkring 200 børn fra kommunens folke- og privatskoler indsendte juletegninger.

Når lyset er tændt, giver Danehofgarden koncert frem til klokken 17.00.

Karthivel fra 1. A på Danehofskolens tegning.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce