Annonce
Lokalavisen Nyborg

Årets vildtmenu bliver takeaway

I år bliver den traditionsrige vildtaften i Vindinge som takeaway. Arkivfoto: Kåre Welinder
Annonce

Vindinge: Under normale omstændigheder ville Vindinge Forsamlingshus invitere på den årlige vildtaften, som plejer at være et stort tilløbsstykke for byens borgere, men ligesom så meget andet er også denne begivenhed påvirket af corona.

Da forsamlingshuset ikke mener, det kan afholde vildtaften på forsvarlig vis, har det valgt at aflyse arrangementet i traditionel forstand. I stedet er der blevet tænkt nyt og kreativt. Det betyder, at vildtmenuen i år kan afhentes som takeaway i forsamlingshuset i stedet.

- Jeg ringede til kokken for at fortælle, at vi var nødt til at aflyse arrangementet i år. Der kunne han så meddele, at han lige havde bestilt 100 skovduer til vildtaftenen, så derfor besluttede vi os for, at vi måtte tænke kreativt. De skulle i hvert fald ikke gå til spilde, fortæller Bente Andersen, formand for Vindinge Forsamlingshus.

Hvis man skulle have lyst til at deltage i årets vildtaften hjemmefra skal man kontakte formanden Bente Andersen inden den 22. oktober, hvor man også kan høre mere om selve menuen.

Afhentningen kommer til at foregå fredag den 6. november fra klokken 15 til 17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Show med kendte viser

Annonce