Nyborg/Ørbæk: - Jeg havde simpelthen for meget energi i kroppen til, at fodbold, badminton og svømning var nok.
Sådan forklarer Milan Nielsen, hvordan hans interesse for karate startede.
Med sin kone, Heidi Nielsen, har de to nu i 10 år lært folk i alle aldre karate på det grønne gulv i Ørbæk Midtpunkt.
De startede Nyborg Shotokan efter at have været medlemmer af andre klubber, men de savnede at kunne undervise på deres egen måde.
De ville gerne sætte deres eget præg på, hvordan folk lærer kampsporten, der vægter teknik og disciplin højt.
Både Milan og Heidi Nielsen fremhæver medlemmernes udvikling som det, der holder dem i gang selv efter et årti.
Disciplin og respekt
Historien om karate går mere end 1000 år tilbage i tiden. Milan og Heidi Nielsen går derfor tydeligvis til træningen med en stor respekt.
I træningen starter de altid med at sidde ved siden af hinanden på gulvet, mens eleverne sidder i en række først foran dem. Eleverne kigger mod det japanske flag, mens de to medstiftere kigger mod eleverne. Så vender Heidi og Milan Nielsen sig om, bukker sig ned, og vender sig til sidst mod eleverne igen.
- Det er den indledende meditation. Det starter og slutter vi træningen med. Vi lukker øjnene og lægger hele vores dag bag os. Så er vi 100 procent til stede. Vi bukker også for flaget, fordi karate kommer fra Japan. Når vi er færdige, så gør vi det samme, og så vender vi tilbage til hverdagen. Vi laver en lille boble om træningen, siger Milan Nielsen.
Disciplin og respekt er de nøgleord, som ægteparret lægger mest vægt på i træningen i Nyborg Shotokan.
Heidi Nielsen påpeger, at kontrol dog også er en stor del af at lære karate.
- Shotokan går rigtig meget ind for kontrol. Vi har altid fuld kontrol over, hvor hårdt vi rammer. Her lærer man teknikken først. Man skal vide, hvad man laver, før man begynder at tæve på hinanden her, siger hun.
- Vi tillader selvfølgelig, at der er en vis kontakt. På kroppen kan man godt have en rimelig hård kontakt. Det er en måde at træne kroppen på, men til hovedet hedder det markering. Der kommer man så tæt på, at man næsten rører eller lige markerer. Gensidig respekt er et nøgleord. Man skal kunne stole på sin modstander. Han laver ikke noget, der er ukontrolleret, tilføjer Milan Nielsen.
Læring og udvikling
Milan og Heidi Nielsen sætter begge en stor ære i at lære fra sig. De påpeger begge, at det mest tilfredsstillende ved træningen er at se elevernes udvikling.
- Det bedste er, at jeg kan give min viden videre til andre og at se dem udvikle sig. Eleverne følger ikke altid de samme veje. Når eleverne er kommet gennem de første grader, og alle er meget ens, så begynder de stille og roligt at tage deres egne veje – ligesom i livet. Det betyder meget, at jeg er med til at lægge grundstenen for dem. Jeg elsker at inspirere andre, siger Milan Nielsen.
Heidi Nielsen er uddannet skolelærer, og hun oplever især en stor glæde ved at hjælpe de elever, der kan have det svært i livet af forskellige årsager.
- Noget af det, der rører mig mest, er, når jeg ser nogle af de børn, der er enormt usikre, som kan mærke, at der sker noget indeni dem. Når man kan se, at de bare begynder at skinne. Det synes jeg er enormt livsbekræftende. Det er fedt at høre fra børnenes forældre, at børnene udvikler sig med det.
Milan Nielsen kigger bekræftende på Heidi Nielsen og supplerer:
- Nogle af de elever, der har det svært i livet, rykker sig meget, og det er jeg rigtig glad for at se.
Heidi Nielsen påpeger, at alle og enhver kan lære karate, og at alle kan få noget ud af det. Klubben har medlemmer i alle aldre, og selv den ældste i klubben imponerer på egen vis.
- Karate handler om at lære sig selv at kende og at finde sin vej. Det kan godt være, at vores ældste mand er 73 år, men han kommer hver gang. Han stiller altid op til træning, og han hjælper altid de andre. Alle udmærker sig på deres egen måde, afslutter hun.