Annonce
Lokalavisen Nyborg

360-året for Slagets Dag markeres med tre arrangementer

I 1659 var Danmark besat af Sverige. Den allierede hær nåede Nyborg 14. november 1659 og tog opstilling uden for den besatte by. Slaget fandt sted mellem Hjulby Sø og godset Juelsberg, hvor hovedvej og motorvej i dag skærer sig gennem landskabet. Om morgenen 15. november begyndte den dansk-hollandske flåde et bombardement af Nyborg. Bombardementet fik den svenske hær til at kapitulere betingelsesløst, og i alt 3.000 svenskere overgav sig. Illustration: Østfyns Museer
Man kan komme 360 grader rundt om Slaget ved Nyborg, når 360-året for det afgørende slag markeres.
Annonce

Nyborg: 14. november fejres Slagets Dag. I år er det også helt specielt, for i år er det nemlig 360-året for Slaget ved Nyborg. I den anledning inviteres alle interesserede til at komme slaget rundt, se originale fund fra slaget og drage på historiske vandringer i sporene på datidens soldater.

Østfyns Museer afholder i forbindelse med Slagets Dag tre arrangementer på Tinghuset, Stendamsgade 9. Alle disse arrangementer er uden tilmelding og betaling. Man skal blot møde op.

Sammen med fæstningsfonden arrangerer Østfyns Museer en helt særlig dag den 14. november klokken 10-12, hvor der blandt andet vil være mindegudstjeneste, march til mindestenen og Dronningens Bastion, salutering, slagmarksvandring samt fremvisning af ægte genstande fra slagmarken. Hvilken historie gemmer kanonkuglen på? Og hvad kan en kugle fortælle os om slagets gang?

Torsdag 14. november klokken 16-17 er historisk byvandring med mødested på Tinghuset. Museumsinspektør Nicolai Knudsen guider gennem Nyborg og fortæller om dengang, hvor byen var besat af svenskerne og med store konsekvenser for lokalbefolkningen blev befriet ved Slaget Ved Nyborg. Vandringen varer cirka en time.

Lørdag 16. november klokken 12-15 er der endnu en historisk vandring med mødested fra Tinghuset. Denne gang er det slagmarksarkæolog Jesper Olsen og natur- og kulturvejlederen, der tager med på en vandring fra Nyborg til Hjulby og viser, hvor Slaget ved Nyborg fandt sted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce