Annonce
Lokalavisen Nyborg

Alexander tager skridtet videre: Åbner for online kost- og træningscoaching

Leder af motionscenteret i Ørbæk Midtpunkt, Alexander Keller, har valgt at starte som online kost- og træningscoach med hjemmesiden skrid-fedt.dk. Foto: Maria Frellesen Pedersen
Efter flere år som leder af motionscenteret i Ørbæk Midtpunkt har Alexander Keller besluttet sig for at blive selvstændig kost- og træningscoach.
Annonce

Ørbæk: De fleste, der har bevæget sig ned i motionscenteret i Ørbæk Midtpunkt, er formentlig stødt på 32-årige Alexander Keller, der er leder af centeret og personlig træner. Men fremover er det ikke kun Ørbæk-borgerne, der kan få glæde af hans viden og kompetencer.

Alexander Keller har nemlig valgt at blive selvstændig, online kost- og træningscoach. Med sit nye onlineunivers håber han at kunne hjælpe andre til at nå de mål, de sætter sig for gennem kost- og træningsvejledning.


Jeg har altid haft det svært i skolen, men da jeg blev en del af træningsverdenen, fandt jeg en hylde, jeg passede ind på.

Alexander Keller, kost- og træningscoach


- Jeg har altid haft det svært i skolen, men da jeg blev en del af træningsverdenen, fandt jeg en hylde, jeg passede ind på. Og så er jeg blevet der lige siden. Men selv om jeg har haft det svært og haft lavt selvværd, er jeg stadig en person, som folk betror sig til - og det vil jeg gerne bruge til noget. Derfor har jeg valgt at starte for mig selv, fortæller han.

Og selv om det kun er små tre uger siden, Alexander Keller gjorde opmærksom på sit nye tiltag, har der været stor opbakning til projektet.

- I nætterne op til at jeg skulle starte, sov jeg næsten ikke. Jeg var bange for, at det ville blive en fiasko, så jeg startede med at lave 10 introtilbud, som blev revet væk. Efterfølgende har jeg lagt 10 mere op, som også er blevet solgt, siger han og fortsætter:

- Det passer egentlig meget fint til en start. Jeg vil være sikker på, at mine klienter får en grundig vejledning, så derfor har jeg ikke lavet flere introtilbud, men det er overvældende, at det er gået så godt.

Annonce

Et onlineunivers for alle

Men selv om Alexander Keller gerne vil hjælpe folk til en sundere livsstil og et eventuelt vægttab, er det vigtigt for ham at pointere, at der ikke er noget, der forbudt og man ikke går på kur, hvis man vælger at blive en del af hans univers.

- Det nytter ikke noget, at folk tror, det er en kur. En kur er noget, man er på en rum tid, og så stopper man igen. Det er det her ikke. Hos mig får de redskaber, som de kan bruge resten af livet, fortæller Alexander Keller.

Som en del af pakken får man coaching med Alexander Keller, men man får også træningsprogrammer med forskellige niveauer, alt efter hvordan ens fysiske form er. Derudover tilbyder coachen også et utal af opskrifter, man kan kaste sig over.

- Man får ikke en udførlig madplan, man skal følge til punkt og prikke. Man kan selv vælge imellem de retter, man synes om, og så har jeg oplyst, hvor mange kalorier, der er i det enkelte måltid, så de ved, om de får for få eller for mange kalorier.

Og selv om hele universet ligger online, er der også mulighed for at mødes til en personlig træningstime i Ørbæk Midtpunkt, hvis man mangler råd og vejledning til sin træning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Besøg Skovnissen Posse

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ingen jul uden juleudstilling

Lokalavisen Nyborg

Nyborg skruer ned for Norden

Lokalavisen Nyborg

Kom til julebinderi

Annonce