Annonce
Lokalavisen Nyborg

Analyse viser danskernes ferieadfærd: Danmark er populær, men udlandet trækker

Sidste år var Danmark feriedestinationen for mange danskere. Det bliver det også i år, men flere øjner muligheden for at tage til udlandet for at holde ferie. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Danmark som feriedestination er populær. Det viser den årlige analyse af danskernes ferieadfærd fra Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark. Men der er også stigende forhåbninger om udlandsferier i 2021.

I 2020 måtte mange danskere aflyse deres ferieplaner til udlandet på grund af coronapandemien, og det har også efterladt et eftertrykkeligt aftryk på ferieadfærden.

I stedet blev ferien holdt i Danmark og nogle sprang endda ferien over i håb om at brænde feriedagene af på et mere gunstigt tidspunkt.

I 2020 var 65 procent af danskerne på mindst en ferie med overnatning, mens samme andel i 2019 var på 85 procent. Det viser den årlige analyse af danskernes ferieadfærd fra Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark.

Annonce


En stor andel af danskerne tilbragte sidste år ferien i Danmark, hvilket gav en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til store dele af det danske turismeerhverv. Corona har ifølge undersøgelsen fortsat stor indvirkning på danskernes rejselyst og forventningerne til fremtidig rejseaktivitet og valg af destination, hvor valget i høj grad står og falder på destinationens håndtering af pandemien

Sisse Wildt, kommunikationschef hos Dansk Kyst- og Naturturisme


Natur- og kystferier tiltrak

Det var især ferierne ud i naturen og langs kysterne, der trak danskerne på ferie sidste år, og det var i høj grad med afslapning, tryghed og natur i fokus.

- En stor andel af danskerne tilbragte sidste år ferien i Danmark, hvilket gav en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til store dele af det danske turismeerhverv. Corona har ifølge undersøgelsen fortsat stor indvirkning på danskernes rejselyst og forventningerne til fremtidig rejseaktivitet og valg af destination, hvor valget i høj grad står og falder på destinationens håndtering af pandemien, fortæller Sisse Wildt, som er kommunikationschef hos Dansk Kyst- og Naturturisme til Jyllands-Posten.

Hun fortæller desuden, at Danmark generelt er det rejsemål, hvor danskerne føler sig mest trygge. Hele 73 procent af de adspurgte mener i høj grad eller i meget høj grad, at Danmark har en ansvarlig tilgang til håndteringen af corona.

Annonce

Optimismen breder sig

Rejselysten til at komme ud over Danmarks grænser er dog stigende, og der er generelt en optimisme at spore i danskernes forventninger til den kommende sommer. De kommende ferieplaner er præget af, at danskerne ikke regner med at rejse rundt i hjemlandet i lige så høj grad, som de gjorde i 2020.

Nu hvor muligheden for at rejse til udlandet byder sig, forventer flere at tage til udlandet på ferie.

Ifølge undersøgelsen påtænker hver anden dansker at tage på ferie uden for Danmarks grænser inden for et år. Her er det særligt nabolandene Tyskland og Sverige samt sydeuropæiske lande som Spanien og Italien, der trækker.

47 procent svarer i år, at de vil holde ferie i Danmark op mod 60 procent sidste år. I 2019 var tallet på 42 procent.

Undersøgelsen er gennemført i anden halvdel af marts, det vil sige før udmeldinger om grænseåbninger og nye rejsevejledninger, derfor kan tallene være anderledes i dag.

47 procent svarer i år, at de vil holde ferie i Danmark op mod 60 procent sidste år. I 2019 var tallet på 42 procent. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce

Primær ferierejse i Danmark

Selvom optimismen breder sig over at kunne tage mod varmere himmelstrøg, forventer en stor del af danskerne stadig, at den primære ferierejse bliver i Danmark. Knap hver anden dansker forventer at holde ferie i Danmark i 2021, hvilket svarer til 2,7 millioner danskere.

- Lige nu forholder mange danskere sig afventende i forhold til at booke årets sommerferie, og derfor kommer vi også i år til at sætte massivt fokus på Danmark som rejsemål, så vi kan inspirere danskerne til at tage ud og besøge de mange destinationer, som er meget mere end bare klar til at byde gæsterne velkomne, siger marketingdirektør Janne Grønkjær Henriksen fra VisitDenmark.

36 procent af danskerne venter ifølge analysen og ser, hvordan situationen udvikler sig, før de booker en rejse, mens 34 procent er usikre på, hvorvidt de overhovedet vil rejse det kommende år.

VisitDenmark har netop udrullet en ny kampagne i regi af sidste års ”Meget mere end bare Danmark”-kampagne, som har fokus på de mange anderledes og uventede ferieoplevelser, man kan få i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce