Annonce
Lokalavisen Nyborg

Bag disken: Helle elsker alt med fart

Helle Stage har været daglig leder i Baggi i seks år. Foto: Maria Frellesen Pedersen
I Baggi står Helle Stage bag disken. Hun har været det daglige ansigt i butikken i seks år.
Annonce

Nyborg: De seneste seks år har 41-årige Helle Stage stået bag disken i Baggi i Vægtergade.

Her sørger hun for, at butikken har de rette varer, som kunderne er interesserede i, og at butikken ser pæn og indbydende ud. Derudover betjener hun også kunderne, da der kun er hende og en anden ansat i butikken.

Men for Helle Stage er det ikke noget nyt at stå i butik. Lige siden hun blev udlært i Kvickly, da hun var yngre, har hun stået i større butikker flere forskellige steder.

Bag disken

I ugerne 39 til 42 sætter Lokalavisen Nyborg fokus på det lokale handelsliv med temaet Handl Lokalt.

Det sker blandt andet med formatet Bag Disken, hvor avisen tager læseren med om bag ved disken i nogle af Nyborgs butikker for at lære personen bag disken endnu bedre at kende.

Men på grund af en dårlig ryg, måtte hun lægge livsstilen en smule om. Derfor er hun nu ansat i en mindre butik på nedsat tid.

- Jeg endte i et forløb ved kommunen på grund af min ryg, og så viste det sig, at ejeren af butikken (Baggi, red.) stod og manglede en ny assistent, og så endte jeg her, lyder det fra Helle Stage.

Annonce

En fartbølle

Men når Helle Stage ikke står bag disken i Baggi, bruger hun meget af sin fritid på alt, hvad der har med vand og fart at gøre. Ifølge hende selv er hun draget af alt med spænding og fart.

- Jeg elsker at gå ture ved vandet, men også at bade sammen med mine drenge. Jeg er dog ikke nået så langt endnu, at jeg er blevet vinterbader, selv om jeg gerne ville, fortæller hun.


Jeg elsker fart, men jeg ved også, at jeg ikke ville kunne styre det, hvis det var mig selv, der sad bag rattet,

Helle Stage, daglig leder i Baggi


Og når der skal lidt mere fart på, elsker Helle Stage at hoppe bag på motorcyklen. Hun har dog ikke selv kørekort, da hun er bange for, at det ville koste hende livet, hvis hun fik det.

- Jeg elsker fart, men jeg ved også, at jeg ikke ville kunne styre det, hvis det var mig selv, der sad bag rattet, lyder det fra Helle Stage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

De brændte chancers kamp

Lokalavisen Nyborg

Show med kendte viser

Annonce