Annonce
Lokalavisen Nyborg

Bamser, citroner og nøgne kroppe: Niels Erik laver kunst, der underholder og overskrider grænser

Her sidder Niels Erik Skovballe, 76 år, foran et af sine nyere værker, der endnu mangler de sidste detaljer. Han har været bosat i huset i Såderup lidt uden for Ullerslev siden 1969. Foto: Matilde Lunding Kusk
Med sine fantasiprægede og halvsyrede kunstværker har Niels Erik Skovballe levet af sin kunst, siden han var helt ung. Lørdag slår han dørene op i sit private hjem i Såderup på Østfyn for endnu en udstilling.

Såderup: Nogen vil måske mene, at kunsten bag Niels Erik Skovballes pensel både er grænseoverskridende og kontroversiel.

Ofte optræder der nøgne figurer på værkerne, der leder tankerne hen på noget seksuelt.

Selv mener han dog bare, at han illustrer det, man kan se og sanse. Desuden er det jo op til modtageren, hvordan man tolker værkerne.

Annonce

- Jeg laver også ting med en simpel blomst eller citron. Det er vel primært bare en fuldstændig fundamental glæde ved at kunne se sådan nogle ting og være et levende mennesker, der kan se og sanse. Når man har evnen til at formidle de oplevelser, man har, så gør man det jo. Det er det, jeg har valgt at bruge mit liv på, fortæller Niels Erik Skovballe.

Jeg skal fortsætte med at male så længe, jeg overhovedet kan holde på en pensel, og se hvad jeg laver, det er klart, det holder jeg ikke op med.

Niels Erik Skovballe

Bamser er noget, der går igen på flere af Niels Erik Skovballes værker.

- Det er næsten en signatur. Folk spørger tit, om jeg har et særligt tilhørsforhold til bamser, det har jeg sådan set ikke. Jeg fandt bare ud af på et tidspunkt, da jeg var begyndt at male opstillinger, at man kan indbygge en symbolik ved at bruge en bamse som stedfortræder for et menneske, fortæller Niels Erik Skovballe.

Niels Erik Skovballe har tegnet siden han var helt lille og opdagede første gang, da han var en 24-25 år, at andre end ham selv også satte pris på hans tegninger.

Siden hen har han levet af sin kunst og aldrig lavet andet.

- De første år skaffede jeg mine penge ved, at jeg fik trygt nogle af mine tusch-tegninger som plakater på et tryggeri, og så tog jeg ud i verden med dem under armen - på kollegier, kantiner og værtshuse gik jeg rundt og solgte dem. Det var sjovt i en periode, da jeg var ung, fortæller Niels Erik Skovballe.

Niels Erik Skovballe havde sin debut-udstilling tilbage i 1969, og siden har han udstillet sine kunstværker utallige gange rundt om på gallerier i hele Danmark.

Sidste år udkom han med sin hidtil største og mest succesfulde udstilling på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor han udstillede mere end 200 værker.

Blå bog

Niels Erik Skovballe er 76 år.

Han er født i Herlufsholm i 1945 og taget sin studentereksamen på Næstved Gymnasium i 1965.

Niels Erik Skovballe har tegnet siden han var helt lille, hvorefter han siden hen tog malingen til sig. 

Han startede på uddannelsen kultursociologiske studier på Københavns Universitet, men afsluttede den aldrig, fordi han valgte at gå med sin kunst.

Han har været bosat i Såderup lidt uden for Ullerslev siden 1969.

Niels Erik Skovballe debuterede med sin kunst i Sverige i 1969.

Siden hen har han udstillet på utallige gallerier rundt om i hele Danmark.

Senest på Johannes Larsens Museet i Kerteminde hvor han udstillede med mere end 200 værker. 

Niels Erik Skovballes byder gæster indenfor lørdag den 9.  oktober og søndag den 24. oktober fra klokken 13 til 16 på sin private adresse på Såderupvej 2, 5540 Ullerslev. 

Åbner eget hjem op

Før første gang udstiller Niels Erik Skovballe nu sine værker hjemme på sin privat adresse i Såderup.

Her bor han med sin kone, datter og svigersøn på en smuk landejendom omringet af skov.

På ejendommen har Niels Erik Skovballe indrettet sig med et atelier i en ældre bygning, der tidligere er blevet brugt til beboelse. Selv bor han sammen med sin hustru i en af ejendommens andre bygninger.

Derfor kan gæster beundre de mange smukke værker hængende på vægge rundt omkring blandt møbler, køkkenudstyr og et læsehjørne.

Niels Erik Skovballe glæder sig til at byde gæster velkommen på sin private ejendom.

- Jeg har ofte købere og interesserede forbi herhjemme for at købe og kigge på mit kunst. Men det bliver da lidt specielt at have flere på besøg på én gang. Det er jo ikke så stort et rum, så jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at foregå. Jeg er sikker på, at det nok skal gå fint, fortæller Niels Erik Skovballe.

I atelieret, hvor Niels Erik Skovballe lørdag byder gæster indenfor, ses også mange af de små objekter og sjove ting og sager, han bruger til skabelsen af sine værker.

Derfor vil det også være tydeligt for gæsterne at få et indblik i, hvad der er afbilledet på mange af de udstillede værker.

- Når det gælder opstillinger, har jeg alle mine ting og sager, de står der jo. Dels fordi at jeg bare synes, at de er kønne og sjove og antyder noget historie. Jeg måske i lænestolen og kigger, og så flyver tankerne lidt, og så popper der en idé op. Hvis jeg ikke havde alle mine ting og sager, ville jeg sikkert ikke få de impulser, fortæller Niels Erik Skovballe.

Her sidder Niels Erik Skovballe i sin lænestol i sit atelier blandt mange af de objekter, han gennem tiden har fået samlet sammen. Ofte udspringer idéer til værker, når han sidder her i lænestolen og lader sig inspirere. 
Annonce

Lysten der fører penslen

For Niels Erik Skovballe har det aldrig været andet end lyst, der har fået penslen til stryge hen over lærredet.

- Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har siddet og tænkt på at tegne, fordi at jeg skulle leve af det. Jeg tegnede fordi, at lysten og koncentrationen var der, fortæller Niels Erik Skovballe.

Dengang Niels Erik Skovballe meddelte til familie, venner og studiekammerater, at han ville droppe studierne for at tegne og male, husker han ikke et eneste eksempel på nogen, der bakkede ham op.

- Man bliver mødt med hovedrysten og skepsis. Det er den almindelige reaktion, og i øvrigt stadig den bemærkning der tilknyttet til kunstnerrollen i dag, fortæller han.

Og så længe lysten er der, vil Niels Erik Skovballe blive ved med at gøre, det han gør.

- Jeg skal fortsætte med at male så længe, jeg overhovedet kan holde på en pensel, og se hvad jeg laver, det er klart, det holder jeg ikke op med, fastslår Niels Erik Skovballe.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: Efter 48 år er Osteboden Fru Hansen stadig populær

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Før og nu: Masten på Knudshovedklinten – Vippefyr eller knaldstation?

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ny mand ved roret siden nytår: - Det er megafedt at få den pris, fordi det viser, at vi gør det rigtige

Lokalavisen Nyborg

Ebbe blev suveræn stemmesluger til seniorvalg: - Hvis der bliver peget på mig, svigter jeg ikke vælgerne

Lokalavisen Nyborg

Carsten Kudsk om valglussing: Jeg skulle ikke være gået efter borgmesterposten

Lokalavisen Nyborg

Sandra stoppede som betjent på grund af stress: - Jeg har kunne rejse mig igen igennem skriverierne

Lokalavisen Nyborg

Vælgerne på Østfyn har talt: Her er valgets vindere og tabere

Lokalavisen Nyborg

Et Villa Gulle i nye klæder: Lokal familie tager over på hele Nyborgs byhotel

Lokalavisen Nyborg

Ny julesang fra Kirsia Isabella: - Det er en stemningsfuld, gennemglad og varm sang, som det er svært at sidde stille til

Lokalavisen Nyborg

Alberte blev nummer to til DM

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Stenfiskerskonnerten ”Else” af Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Vind koncertbilletter til The Glam på KinoVino

Lokalavisen Nyborg

Nyborg Svømmeklub vinder danske mesterskaber for hold Åben Klasse

Lokalavisen Nyborg

Julelys tændes i skyggen af corona

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: For Pigernes Magasin og Lingeri handler det om at løfte i flok

Lokalavisen Nyborg

Jette arbejder i døgndrift til valget: - Jeg regner med at sove et par timer på lageret i løbet af natten

Lokalavisen Nyborg

Efter årevis med intern ballade i menighedsråd: Omstridt præstegård i Flødstrup tager form

Lokalavisen Nyborg

Hang klistermærker op om natten: Byens Bedste vinder ser tilbage på en festlig aften

Lokalavisen Nyborg

Populært kunsthåndværkmarked flytter til Borgmestergården

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: Viser sin taknemmelighed ved at give igen til kunderne

Lokalavisen Nyborg

Hold juleaften hos Østfyns Sociale Hånd

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: Uden vores kunder havde vi ikke fået prisen

Lokalavisen Nyborg

Fængselsfolkenes Fiskeriselskab fejrer 50 år i november: - Det har absolut ikke været kedeligt

Annonce