Annonce
Lokalavisen Nyborg

Birgitte bestilte blomsterbuket til sine forældre: - Kan man sende en tanke og samtidig støtte lokale erhvervsdrivende?

Birgitte Egholm Yssing fra Nyborg har vundet et gavekort til en ugepakke fra Nørre Søby Slagteren. Privatfoto
Birgitte Egholm Yssing blev den tredje vinder i Fyens Stiftstidendes handelskampagne. Hendes penge var blevet lagt hos Lottes Blomster i Aunslev, der leverede en buket til hendes forældre.
Annonce

Nyborg/Fyn: Send gerne en ekstra tanke til samfundets ældste, som ikke kan se deres kære i denne tid.

Sådan lyder opfordringen fra nyborgenseren Birgitte Egholm Yssing, der blev torsdagens vinder i Fyens Stiftstidendes kampagne for det lokale butiksliv, "Sæt pris på din by".

Hun deltog i kampagnen, efter hun sammen med sine søskende havde lagt 450 kroner hos Lottes Blomster i Aunslev ved Nyborg. Pengene gik til en buket, som blev bragt ud til deres forældres hoveddør.

- Mine forældre er både aldersmæssigt og helbredsmæssigt udsatte, så derfor har vi i hele familien aftalt, at vi ikke besøger dem, før alt det her er ovre, siger Birgitte Egholm Yssing og fortsætter:

- Derfor snakkede vi sammen om at sende en buket blomster i stedet. Så sender man i hvert fald en tanke på den måde. Og samtidig støtter vi de lokale erhvervsdrivende.

Birgitte Egholm Yssing arbejder selv på et plejecenter i Odense. Her kan hun godt mærke, at beboerne er berørte af, at deres pårørende er blevet rådet til ikke at komme på besøg.

- Så kan man sende en buket blomster, eller kan man sende en kage eller en godtekurv i stedet - og samtidig støtte de lokale erhvervsdrivende - så kunne det være win-win, påpeger hun.

Annonce

Vil købe takeaway

Birgitte Egholm Yssing har også planer om at handle hos nogle af de lokale madsteder, der er nødt til at holde lukket under coronakrisen. For eksempel har hun kig på Ullerslev Forsamlingshus, hvor Fyens Stiftstidendes vinder onsdag, Lissen Collenburg, havde købt aftensmad.

- Det er selvfølgelig vigtigt i den her tid. Selvom der er lavet hjælpeforanstaltninger og hjælpepakker, kan man godt bidrage lidt, lyder det.

Fyens Stiftstidende sender et gavekort til en ugepakke fra Nørre Søby Slagteren i Birgitte Egholm Yssings retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce