Annonce
Lokalavisen Nyborg

Britta var et samlingspunkt for familien

Britta Steffensen døde den 16. november efter lang tids kræftsygdom. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Den 16. november døde Britta Steffensen efter lang tids kræftsygdom.
Annonce

Nyborg: Britta Steffensen døde efter lang tids kræftsygdom den 16. november. Hun blev 79 år. Britta boede med forældre og to brødre på Dyrehavevej, og faderen Peder Nørby var kordegn ved Vor Frue Kirke.

Britta blev færdiguddannet som lærer fra Skårup Seminarium. Fritz Steffensen og Britta mødte hinanden i Nyborg, hvor de blev gift i 1964. Sammen bosatte de sig i Borup på Sjælland, hvor de havde deres virke som lærere på Borup Skole. Britta var en respekteret lærer, der nød samværet med sine lærerkollegaer. Hun var i mange år engageret i kreds- og tillidsmandsarbejde.

Elmevej i Borup dannede ramme om familien, der nu også bestod af børnene Jesper og Trine. I 2001 gik Britta og Fritz på pension og valgte at flytte tilbage til Nyborg på det gamle Hotel Nyborg, med udsigt over havnen.

En ny epoke startede her for Britta, som ekspedient i datterens butik i Kongegade og senere i gårdbutikken i Kogsbølle. Hendes frivillige arbejde fortsatte, og som bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen planlagde hun sommerhøjskole med udgangspunkt i tidens aktuelle temaer.

I 2007 mistede hun Fritz til kræften. I årene efter fungerede hun som leder af Folkekirkens Nødhjælps butik i Nyborg sammen med sin nære ven Kai. Brittas blev valgt til Ældre- og Menighedsrådet i to perioder.

Brittas stærke helbred, sociale engagement og medfødte nysgerrighed var et omdrejningspunkt i hendes liv. Hun troede på, at det var vigtigt at give alle en stemme, og at man blev klogere af at diskutere med hinanden.

Gennem årene blev Britta farmor til Alma og Hjalte på Amager, og mormor til Thilde og Birk i Nyborg. Børnebørnene nød godt af, at skolelæreren i Britta aldrig forsvandt. Inden sin død var hun med Kai på vandringer med temaet "Ånden i Naturen". For familien var Britta et samlingspunkt, en voksen man kunne læne sig opad. Selv i Brittas sidste tid på Jernbanebo var hun fuldt bevidst og afsluttede livet med sin nære familie omkring sig. Hun vil for evigt være savnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Nytårskoncert aflyst

Annonce