Annonce
Lokalavisen Nyborg

Brud på kravebenet og en sejr til Nyborg

Nyborg slog Tved med 6-2. Foto: Erling Lundemann
Nyborg slog Tved med længder i Serie 2 kamp.
Annonce

Nyborg/Tved: NGIF fodbold Serie 2 mandskab mødte lørdag den 29. august Tved, i Tved.

Denne kamp blev vundet med 2-6. Nyborg havde en lidt svær start, men efter ni minutter kommer de planmæssigt foran 0-1 ved Simon Larsen.

Nyborg kommer dog frem til et par gode chancer, uden de bliver udnyttet fuldt ud. Efter 36 minutter udligner Tved til 1-1. To minutter efter scorer Simon Larsen til 1-2. I pausen retter Kim Z på formationen, og man ser en tydelig ændring i Nyborgs opspil.

Efter 55 minutter udligner Tved til 2-2. Og lige efter bliver Simon Larsen spillet fri på højre fløj, hvor han uden for Tveds felt bliver tacklet og desværre falder ned på højre skulder og får brud på kravebenet.


En vellykket kamp, som dog ender med, at Simon Larsen desværre må undværes i de næste seks til otte uger.

Uddrag fra artiklen


Nyborg giver debut til Andreas Søndergaard, som er vendt hjem fra Langtved. Efterfølgende scorer Mathias Korsgaard Voss i det 65. og 69. minut til 2-3 og 2-4.

I det 72. minut scorer Simon Sørensen til 2-5. Og i det 78. minut Scorer Andreas Søndergaard til 2-6. En vellykket kamp, som dog ender med, at Simon Larsen desværre må undværes i de næste seks til otte uger.

I skrivende stund har Nyborg hjemme mødt BBB fra Odense, hvor de desværre tabte 1-2. Nyborgs målscore var Simon Sørensen på straffespark. Nyborg kom til mange afslutninger i denne kamp, dog havde BBB en målmand, der tog alt, hvad der blev skudt på mål. Men igen laver Nyborgs træner en taktisk ændring i halvlegen, som gør, at Nyborg kommer til mange afslutninger - dog uden at give mål. Nyborgs næste kamp er mod stjernen BK i Svendborg.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Mød Gud online

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce