Annonce
Lokalavisen Nyborg

Dans glæden frem med Kirsia

Kirsia Olufsen håber hendes sang vil skabe glæde og god energi. Foto: Maria Frellesen Pedersen
Kvinden bag Nyborgsangen har nu lavet en ny sang og dans, der skal bringe glæden frem i folk efter et forår med corona.
Annonce

Nyborg: Kirsia Isabella Olufsen, der har blandt andet har lavet Nyborgsangen, er nu klar med en ny sang med tilhørende dans, der skal være med til at bringe glæde frem i danskerne efter et forår med mange nedtrykkende nyheder om coronakrisen.


Jeg blev helt høj, da jeg var færdig med sangen. Ordene i sangen er så livsbekræftende, at man ikke kan undgå at blive glad, når man synger den

Kirsia Isabella Olufsen, sangskriver


Sangen Worldwide wave of joy skal være med til at samle folk, men også sprede en energi og gnist til dem, der lytter til sangen. Sammen med sangen har Kirsia Isabella Olufsen lavet en kædedans, som alle kan danse med på, da den består af nogle enkelte lette trin.

- Jeg blev helt høj, da jeg var færdig med sangen. Ordene i sangen er så livsbekræftende, at man ikke kan undgå at blive glad, når man synger den, lyder det fra sangskriveren, der er bosat i Nyborg.

Man kan deltage på danseworkshoppen den 23. august. Foto: Maria Frellesen Pedersen

Meningen med sangen er, at den skal bredes så langt ud i verden som muligt. Derfor har Kirsia Isabella Olufsen valgt at lave en danseworkshop, hvor interesserede kan komme forbi og lære både dansen og sangen. Efterfølgende kan interesserede henvende sig til sangskriveren, der så vil lave en video med de medvirkende, der synger og danser sangen.

Workshoppen kommer til at foregå søndag den 23. august fra klokken 16 til 17 i hendes dansestudie, Guldgruben på Wilsonsgade 17A i Nyborg. Har man lyst til at deltage, kan man tilmelde sig på dansemagi@gmail.com senest dagen før.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce