Annonce
Lokalavisen Nyborg

Duften af tryksværte fulgte ham hele livet

Leif Trebbien blev i 2014 belønnet af Nyborg Kommune og Nordeafonden med ”Det gode liv-prisen” på 5.000 kr. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Leder af Lokalhistorisk Arkiv i Nyborg, lærer Leif Trebbien, er død, 78 år.

Det siges, at man ikke kan se på folk, hvad der bor i dem. Hvis det er rigtigt, så kan man også med sikkerhed sige, at Leif Trebbien var undtagelsen fra den regel. Leif udstrålede nemlig, hvad han var inderst inde: et rart, imødekommende, positivt menneske.

Sygdom satte dog Leifs positive livssyn på prøve i de sidste måneder af hans liv, men afslørede til gengæld en beslutsomhed, som de fleste af os vil ønske, at vi har, når den tid kommer. - Slut med sygehusbesøg, slut med behandlinger og nej tak til at blive genoplivet, var Leifs besked til familien og lægerne.

Duften af papir, bøger og tryksværte fulgte Leif Trebbien hele livet. Han voksede op i et bogtrykkeri i København, kastede sig over bøgerne på læreruddannelsen og brugte et helt liv på bøger, billeder og andre arkivalier som ulønnet medarbejder på Lokalhistorisk arkiv i Nyborg. De seneste 17 år som arkivleder.

Hans passionerede indsats på arkivet blev i 2014 belønnet af Nyborg Kommune og Nordeafonden med ”Det gode liv-prisen” på 5.000 kr.

I sit lange virke på arkivet i Nyborg har Leif leveret i hundrevis af små og store skrifter om byens historie. Bl.a. har han på baggrund af en væverdrengs dagsbogsnotater afdækket historien om den store brand, der i 1797 lagde halvdelen af Nyborg by øde.

Han skrev også Nyborg Grundejerforenings historie, ligesom han var med til at aflive myten om, at landsbyen Skaboeshuse nord for Nyborg havde fået sit navn af indvandrede fiskere fra Skagen. Leif forskede i sagen og kunne dokumentere, at etymologien bag navnet er ”Skoven bag husene”.

Skaboeshuse havde i øvrigt allerede fra barndommen en særlig plads i Leif Trebbiens hjerte. For alle barndommens ferier blev tilbragt her i det tidligere fiskerleje hos mormor, morfar og morbror Richard.

Da morbroren døde, arvede Leif hans smukt beliggende grund, der skråner ned mod Storebælt.

Området blev udstykket og er i dag kendt under navnet Bæltbåden. Et navn foreslået af hvem mon? Rigtig, ja. Lederen af lokalhistorisk Arkiv, Leif Trebbien. Navnet Bæltbåden refererer ifølge Leif til den bådtype, som de gamle fiskere selv byggede og fiskede fra i Storebælt.

Efter læreruddannelsen arbejde Leif i Taastrup skolevæsen. Her måtte en køn, krølhåret kollega tit og ofte lægge øre til Leifs mange og lange fortællinger om, hvor skønt der var på Østfyn og især i Skaboeshuse.

Charmeoffensiven virkede. Han fik både pigen og et ja til at flytte med ham til Nyborg. Irma og Leif fik begge job på Ullerslev Centralskole, som Vibeskolen må have heddet dengang i 1977.

Leif underviste i historie og samfundsfag og tog sig også i en nyoprettet erhvervsklasse af de elever, der var trætte af det boglige. Som regel er det ikke de nemmeste at få ro på. Men eleverne elskede ham. Han var en gudsbenådet fortæller og havde aldrig disciplinære problemer i sine klasser. Et schy.. var nok.

Den anden side af Leif Trebbien er den fysiske. Han var vild med fodbold og spillede i sine unge dage på AB`s 1. divisionshold og nåede senere som oldboysspiller i København at spille sammen med flere af Akademikernes gamle landsholdsspillere bl. andre fodboldlegenden Knud Lundberg.

N.G.&I.F fik også glæde af ham som fodboldspiller. Med Leif på holdet vandt Nyborg flere fynske oldboys-mesterskaber. Han var ikke overraskende kreatør og teknikeren, der gik op i detaljerne. Tacklingerne og løbearbejdet havde han folk til.

Når udendørssæsonen sluttede, holdt han sin fine teknik ved lige i Nyborghallen som medlem af Lørdagsklubben - et selskab af udrangerede fodboldspillere, der engang har kunnet spille rigtig fodbold, men stadigvæk føler glæde ved bare at se en bold.

En rygskade satte for tidligt punktum for Leifs sportslige udfoldelser, men han holdt forbindelsen ved lige som deltager på de gamle fodboldspilleres årlige ”træningslejre” rundt om i Danmark og Tyskland.

Leifs viden om historie begrænsede sig ikke til det lokalhistoriske. På turene til Himmelbjerget, Dybbøl, Helgoland m.m. stod han for de kulturelle og historiske indslag. På de ture foldede han for alvor sit Palle Lauring-gen ud. Og vi gamle blev pludselig nysgerrige skoleelever igen.

Nu er Leif selv blevet en del af fortællingen om Nyborg. Han vil altid blive husket som en rigtig god historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce