En af Danmarks ældste biavlerforeninger: Ulrik startede sin biavler-rejse på grund af sin kone

Ullerslev: - Tør du gå tættere på?

Spørgsmålet kommer fra Ulrik Sylvester, formand for Vindinge Herreds biavlerforening, som roligt og uden tøven går hen til de fem bistader, biavlerforeningen har stående ved deres mødested på Kaliffenlund 2 i Ullerslev.

Redaktionens udsendte går lidt mere forsigtigt efter ham hen foran de forskellige bistader, som hver især på nuværende tidspunkt huset mellem 20.000 og 30.000 bier. I løbet af sommeren kan det tal komme helt op på 80.000.

Men bierne har i øjeblikket kun øje for én ting, og det er at gøre sig klar til sommerens store togt efter næring.

- Vi biavlere kan snakke længe om vores bier. Noget af det, der er spændende, er, når vi kommer hen i februar på en solskinsdag, hvor de kommer ud første gang. Det er de første tegn på, at de har overlevet, siger Ulrik Sylvester begejstret.

Selv har han fire bistader, som sidste år producerede 90 kilo honning, hvilket ikke er synderligt meget ifølge ham selv, men det er acceptabelt, fortæller han.

Og netop disse første måneder på året er det tidspunkt, som er mest spændende.

Han startede selv sin rejse som biavler for syv år siden, hvor han meldte sig ind i foreningen.

- Jeg oplevede, at der var en hel verden, der åbnede sig, som man ikke har tænkt på før, fortæller han.

For Ulrik Sylvester var det faktisk hans kone, der inspirerede ham til at blive biavler.

- Det startede egentlig med, at min kone bruger honning i teen, og det tænkte jeg, det må vi kunne lave selv. Vi bor ude på landet, og der burde der mulighed for det, fortæller han.

Han mødte biavlerforeningen på en udstilling til jul på Ørbæklunde Gods, hvor de faldt i snak. Da foråret nærmede sig, ringede de til ham og mindede ham om, at nu startede undervisningen snart, og det blev startskuddet for Ulrik Sylvester.

Der er da også mere i det end kun det praktiske. Det sociale fyldet også meget, når de mødes hver onsdag fra maj til august. Skolebigården åbnede første gang i år den 4. maj, og i slutningen af august holder de afslutning med grillaften. Her kan nye medlemmer tage deres egne bier med hjem, som de har lært meget mere om i løbet af de seneste måneder.

- Det er en god måde at mødes. Der er lige så meget socialt mellem biavlerne, som der er med bierne. Der har vi et fælles emne, siger Ulrik Sylvester.

For en person, som måske ikke har det praktiske forhold til bier, så er den første tanke, når snakken falder på dem, nok nærmere at de stikker, og at det gør ondt.

Men den frygt har Ulrik Sylvester ikke.

Han bliver stukket mellem to-fire gange på en sæson, og som han selv siger, så gør det ondt, og han opsøger det ikke, men den gevinst det giver i sidste ende, er så meget mere værd.

- Den frygt, der er, er på grund af hvepsene. Deres samfund kollapser om efteråret, og arbejderhvepsene bliver overladt til sig selv. De bliver sultne og skal finde noget at leve af, og så går de på alt, hvor biernes samfund overlever vinteren som samfund, fortæller han.

- Hvis man har hegn rundt om bistaderne, så tvinger man bierne op i hegnets højde, og så flyver de deroppe. Det vil sige, at hvis du har nogle fredelige bier, så kan du næsten sidde udenfor indhegningen uden at opdage, at de er der, uddyber han.

Og netop biernes samfund er den del, som fascinerer Ulrik Sylvester en hel del. Udover dronningen, som styrer slagets gang, har bierne forskellige roller i bi-familien. Nogle er rengøringsbier, andre bygger celler, nogle passer ynglen, mens andre igen er vagtbier.

- De har også et kommunikationssystem. Når de kommer hjem, så fortæller de med danse, i hvilken retning det er godt at flyve. Det er et højt udviklet samfundssystem, der foregår her, fortæller Ulrik Sylvester.

Hos Vindinge Herreds biavlerforening har de i øjeblikket 88 medlemmer, som mødes hver onsdag aften frem til august. Det tal har været rimelig stabilt de seneste år efter et lavpunkt fra 1997 til 2008, hvor medlemstallet lå nede på mellem 22 og 36.

- Nu er du måske klar til at blive biavler? spørger Ulrik Sylvester med et lille grin efter touren rundt blandt de mange bier.

Nogen biavler er der vist ikke i undertegnede, men man skal jo aldrig sige aldrig.