Annonce
Lokalavisen Nyborg

Endnu en aflysning: Kulturnatten må vige for corona

Det er andet år i streg, at man bliver nødt til at aflyst kulturnatten på grund af coronarestriktioner. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Nyborg: Igen i år har man været nødsaget til at aflyse kulturnatten på grund af corona. Det er forsamlingsforbuddet og restriktionerne, der sætter en kæp i hjulet for kulturnatten, som også blev aflyst i 2020 på grund af samme udfordringer.

Kulturnatten er blandt andet med til, at foreninger i kommunen kan vise, hvad de arbejder med, men da foreningslivet stort set har været sat på pause hele denne sæson, mener arbejdsgruppen bag Kulturnatten ikke, at det giver mening at gennemføre arrangementet. Og heller ikke i en anden eller mindre udgave end først planlagt.

Til tidligere afholdelse af kulturnatten har der været imellem 50 og 70 kulturelle arrangementer og fra tre tusinde til fem tusinde deltagere.

Derfor har man også valgt, at 21.000 kroner af de i alt 121.000 kroner, man havde afsat til arrangementet, flyttes til Kulturnatten i 2022, så foreningerne der får mulighed for at vise sig for offentligheden.

De resterende 100.000 skal derimod bruges til andre kulturelle aktiviteter i løbet af sommeren og efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Tappenstreg med smagsprøver

Annonce