Annonce
Lokalavisen Nyborg

Endnu et pengeboost til Ørbæk Billard Klub

Ørbæk Billard Klub har fået endnu et tilskud til sociale arrangementer for klubbens medlemmer. Privatfoto
Annonce

Ørbæk: Ørbæk Billard Klub har været heldig at få endnu et tilskud til klubbens arbejde.

Denne gang fra Slots- og Kulturstyrelsens nye pulje, der støtter 1000 nye fællesskaber mod ensomhed.

Tilskuddet til klubben er på 13.000 kroner, som skal bruges på nogle sociale arrangementer for medlemmerne. Det kan blandt andet være fællesspisning i Ørbæk Midtpunkt, hyggebillard og lignende arrangementer.

Det kan være med til at holde klubbens medlemmer aktive og i gang i denne svære tid, hvor flere af de ældre medlemmer har svært ved at få tiden til at gå, og hvor mange er alene, enten fordi de ikke er helt raske eller er nervøse for at blive smittet og af samme grund måske ikke har samme omgang med familie, venner og bekendte.

Ørbæk Billard Klub har tidligere fået tilskud fra DIF og DGI's Coronapulje til samme projekt i eftersommeren og disse sociale arrangementer har været en stor succes, som medlemmerne har været rigtig glade for. Så alle medlemmerne glæder sig til, at det kan arrangeres igen - forhåbentlig inden så længe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Hækl Ærøske badehuse

Annonce