Annonce
Lokalavisen Nyborg

Er Glorup landets smukkeste herregård?

Glorup Gods er nomineret i konkurrencen, "Danmarks Smukkeste Herregård". Arkivfoto.

Glorup Gods på Østfyn er med i feltet af kandidater, når vinderen skal findes i konkurrencen "Danmarks Smukkeste Herregård"

Annonce

Langå: Hvad har Glorup Gods til fælles med Hagenskov Gods ved Faaborg, Krengerup Gods på Højfyn og Hesselagergård på sydøstfyn?

Svarer er ligetil. Godset er sammen med de øvrige tre fynske godser blandt 17 herregårde over hele landet, som er med i opløbet, når "Danmarks smukkeste herregård" skal kåres.

Det er organisationen Historiske Huse, som i konkurrencen "Danmarks Smukkeste Herregård" har nomineret de 17 herregårde, hvoraf fire ligger på Fyn. Baggrunden er, at Historiske Huse vil sætte den fælles kulturskat og cremen af kulturarven, som de cirka 770 herregårde repræsenterer, under lup. Og det sker så gennem den forestående kåring.

Glorup Gods har også det til fælles med de øvrige nominerede, at godset er fredet. Samtidig er det ikke blot et sted med en enestående hovedbygning, men også med park og historiske driftsbygninger.

Glorup Gods

Glorup var oprindeligt en renæssancegård, men blev i 1765 omdannet til et elegant barokslot af den dansk-franske hofarkitekt Nicolas Henri-Jardin.Han stod bag anlæg af herregårdens have - en såkaldt "anglo-kinesisk" have, der var den første af slagsen i Danmark.

H.C. Andersen var en flittig gæst, og nåede samlet at tilbringe over et år på Glorup.

Som den eneste herregård i landet er herregården desuden repræsenteret i Kulturministeriets kulturkanon over de mest uomgængelige danske kunstværker.

I dag ser parken stort set ud som efter ombygningen i 1700-tallet og vidner om den udsøgte havekunst, som datiden kunne levere.

Glorup ejes af Jacob A.M.H. Rosenkrantz og der er offentlig adgang til parken, der også bruges til større events, koncerter m.m.

Kilde: Historiske Huse

Haven på Glorup Gods er en såkaldt "anglo-kinesisk" have, der var den første af slagsen i Danmark. Arkivfoto.
Annonce

Den fælles kulturarv

De fleste af herregårdene er i dag helt eller delvist åbne for offentligheden og bruges til konferencer, bryllupper, teater, koncerter og meget andet. Det er blandt andet fordi de store udgifter til vedligehold af bygninger kræver flere indtægter end det, der eksempelvis kan skaffes fra land- og skovbrug, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Vi håber derfor, at kampagnen vil skærpe opmærksomheden ­på, hvordan herregårdsejerne får nogle bedre vilkår til at passe på disse enestående steder, der er en del af vores fælles kulturarv. Samtidig håber vi også, at herregårdsejerne vil fortsætte den gode udvikling, hvor flere og flere mennesker får mulighed for at opleve denne form for kulturarv i øjenhøjde, påpeger Birthe Juel, der er præsident i organisationen Historiske Huse.

Annonce

Hyldest til ejerne

Hos Sektionen for Større Jordbrug, Landbrug og Fødevarer, glæder man sig over konkurrencen. Nicolas de Bertouch-Lehn, medlem af Herregårdsudvalget,:

- Vi er glade for, at der sættes fokus på herregårdene og det potentiale, der ligger i forhold til turisme og lokal udvikling. Med en konkurrence som denne hylder vi det arbejde, som herregårdsejerne hver dag gør for at passe på bygningerne og herregårdsmiljøerne.

Nu er det op til folk om det skal være Glorup Gods eller en anden af de 17 nominerede herregårde, som skal have prædikatet, Danmarks Smukkeste. Alle kan stemme på deres favoritherregård på historiskehuse.dk i perioden fra 22. oktober til 2. november. Vinderen offentliggøres 5. november på historiskehuse.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Mød Gud online

Annonce