Annonce
Lokalavisen Nyborg

Erling sørger for nostalgien

Erling Lundemann har fundet en bunke gamle billeder fra en uforglemmelig aften i Musik & Madsme'en i 1985. To aftener i træk var spillestedet proppet med gæster til koncerter med Kim Larsen og hans daværende band. Foto: Erling Lundemann.
Lokalavisens tidligere fotograf er ved at digitalisere sit arkiv
Annonce

Nyborg: Erling Lundemann, Lokalavisens tidligere fotograf gennem mange år, roder stadigvæk med billeder.

Nu om dage foregår det fra hjemmet på Ansgarsvej, og her har han et kæmpe materiale at arbejde med - billeder fra Nyborg gennem mange årtier.

Med jævne mellemrum lægger Erling Lundemann godbidder ud på sin facebook-side "Erling's billeder", og lige for tiden er der særlige gode ting at komme efter.

- Jeg har fået et apparat, så jeg kan digitalisere mine gamle negativer, siger Erling Lundemann, der er 79 år gammel.

Derfor byder Erlings Billeder for tiden på lidt ældre optagelser. Onsdag i sidste uge kom der for eksempel en hel stribe billeder op fra en aften i 1985, som mange nyborgensere sent glemmer.

Det handler om en koncert med Kim Larsen og hans daværende band i Nyborgs aktive spillested Musik & Madsme'en i Nørrevoldgade - der hvor Frimurerlogen holder til i dag.

Musik & Madsme'en havde fået Kim Larsen til at spille to aftner i træk, og der blev proppet vanvittigt mange mennesker ind i den lille sal. De fik til gengæld en fantastisk svedig oplevelse med Larsen for fuld udblæsning.

Tjek nostalgien ud på facebook - søg efter "Erling's billeder".

I mange år havde det kun været muligt at opleve Kim Larsen på store scener som forsanger i Gasolin. Men i Nyborg kom publikum helt tæt på. Foto: Erling Lundemann.
I mange år havde det kun været muligt at opleve Kim Larsen på store scener som forsanger i Gasolin. Men i Nyborg kom publikum helt tæt på. Foto: Erling Lundemann.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Mød Gud online

Annonce