Annonce
Lokalavisen Nyborg

Et coronaår på godt og ondt

Tue Fabricius glæder sig over, at billetsalget fortsat løber rundt, selv om folk er mere tilbageholdende med at købe billetter. Arkivfoto: Kasper Riggelsen
Det har ikke været noget nemt år for kulturlivet. Heller ikke på Bastionen er man sluppet udenom coronaens mange konsekvenser. Dog løber billetsalget fortsat rundt.
Annonce

Nyborg: Leder af Bastionen, Tue Fabricius, jubler ikke med armene over hovedet, når han tænker tilbage på 2020, som er endt med at blive et såkaldt coronaår, men det bliver heller ikke et katastrofeår, hvis man spørger lederen.

Tværtimod oplever Bastionen, at flere af arrangementerne i byens kulturhus er udsolgt i resten af efteråret. Dog er der stadig arrangementer, der ikke er udsolgt, men spørger man Tue Fabricius, skyldes det formentlig udviklingen i coronasituationen.

- Vi oplever, at folk køber billetter til langt ud i fremtiden, men vi kan også mærke, at de har været mere bekymrede for at købe billetter end tidligere, hvilket formentlig skyldes, at vi ikke ved, hvad der sker i de kommende uger og måneder. Men lige nu går det faktisk rigtig fint med billetsalget.

Med den nye støtteordning fra regeringen er det besluttet, at kulturinstitutioner som Bastionen fremover får støtte, hvis man gennemfører et arrangement med over 25 deltagere.

Men selv om Bastionen fremover vil få støtte for de arrangementer, der gennemføres, vil der fortsat være en række udgifter, som trækker tænder ud.


Derudover plejer vi også at tjene penge på at udleje lokaler, men da der ikke længere holdes store arrangementer på samme måde, er de indtjeningsmuligheder stort set forsvundet.

Tue Fabricius, leder af Bastionen


- Billetsalget løber fint rundt, men vi har væsentlig flere udgifter til blandt andet rengøring. Derudover plejer vi også at tjene penge på at udleje lokaler, men da der ikke længere holdes store arrangementer på samme måde, er de indtjeningsmuligheder stort set forsvundet.

Annonce

Fremtidige arrangementer

Selv om der endnu ikke er nogen, der ved, hvordan coronasituationen ser ud i foråret, er folkene på Bastionen allerede nu begyndt at overveje, hvordan de skal gribe foråret an.

- Nogle af vores arrangementer i foråret er booket ind for over et år siden, hvor man aldrig havde hørt om corona, så lige nu er vi ved at se på, hvilke løsninger vi kan lave, så de fortsat kan afholdes.

Det er dog ikke udelukkende negativt for Bastionen, at der på nuværende tidspunkt ikke kan afholdes blandt andet koncerter med mange publikummer. Det har nemlig betydet, at flere store kunstnere har tilbudt at lægge vejen forbi byens kulturhus.

Tue Fabricius vil dog ikke afsløre endnu, hvem der er tale om.

- Der sker en forskydning i, hvem der tilbyder sig, fordi kunstnerne også selv har indset, at de ikke kommer til at spille på de store spillesteder det næste lange stykke tid. Men det betyder bare, at der åbner sig nogle nye muligheder for os - og det sætter vi pris på, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Tal med en præst

Lokalavisen Nyborg

Besøg Skovnissen Posse

Lokalavisen Nyborg

Ingen jul uden juleudstilling

Lokalavisen Nyborg

Nyborg skruer ned for Norden

Annonce