Annonce
Lokalavisen Nyborg

Et lyspunkt i en mørk tid: Konfirmander skriver breve til plejehjemsbeboere

13-årige Annabelle Bay Thornfeldt er en af de konfirmander, der har skrevet et brev til en plejehjemsbeboer. Foto: Kristina Løvenstrøm
Som en del af konfirmandundervisningen har de kommende konfirmander i Vindinge Kirke fået til opgave at skrive et brev til beboerne på Vindinge Landsbycenter.
Annonce

Vindinge: Ligesom så meget andet i denne tid foregår på afstand via mails eller onlinemøder, er også konfirmandundervisningen i Vindinge blevet til en anden udgave, end den plejer. Siden nedlukningen til jul har det nemlig ikke været muligt for de kommende konfirmander at mødes med deres præst Kristina Løvenstrøm.

Og det har fået sognepræsten til at tænke nyt og kreativt. Som en del af undervisningen bad hun sine konfirmander om at skrive gode og dårlige ting fra 2020 ned på et stykke papir for herefter at sende de gode ting videre til præsten -  og det var en succes for flere af konfirmanderne.

- Flere forældre har efterfølgende fortalt, at det havde gjort noget ved konfirmanderne at fokusere på begge dele, da de ellers måske har haft en tendens til at hænge lidt fast i alt det svære. Det var min fornemmelse, at stemningen løftede sig lidt, lyder det fra Kristina Løvenstrøm.

Og med inspiration fra den oplevelse og fra andre præster i landet, besluttede Kristina Løvenstrøm sig derfor for, at konfirmanderne skulle skrive et brev til en anden, der kan have det svært i denne tid - i dette tilfælde blev det til beboere på Vindinge Landsbycenter.

Annonce

Et lyspunkt

Derfor har samtlige konfirmander nu afleveret et håndskrevet brev til præsten, som bliver givet videre til en bestemt person på plejehjemmet, som vil modtage et brev, hvor konfirmanderne fortæller om, hvordan det er at være ung i coronatiden.

- Jeg havde en idé om, at pigerne formentlig bedre kunne administrere opgaven, men der er virkelig også nogle af drengene, der har gjort sig umage. De har ikke bare set det som en slaveopgave - så havde de jo ikke skrevet mere end fem linjer, lyder det fra Kristina Løvenstrøm.

Og en af de elever, der har skrevet et brev til en plejehjemsbeboer, er 13-årige Annabelle Bay Thornfeldt, som går i 7. klasse på Nyborg Friskole og bor i Vindinge, hvor hun også skal konfirmeres senere på året.

I sit brev til plejehjemsbeboeren skriver hun blandt andet, at hun tænker på de ældre og sårbare borgere. Derudover har hun også fulgt med i, at beboerne på plejehjemmet har fået aflyst deres tur til Tivoli, men trods alt har fået en sansehave.

Og så fortæller hun om sit eget skoleskift, konfirmationen, der formentlig bliver rykket og hvordan alle skal blive ved med at kæmpe. Og til sidste slutter hun af med at skrive "Jeg håber, du har det godt og kan få tiden til at gå."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce