Annonce
Lokalavisen Nyborg

Kæmpe engle og en isdronning i ly af mørket: Folk kommer langvejs fra til dette års julemarked

Dette års julemarked bliver afholdt på Torvet i Nyborg. Der er i år i alt 42 boder med alt fra hjemmelavede nisser til lokale specialiteter. Foto: Matilde Lunding Kusk
Første weekend af dette års julemarked har allerede fundet sted, men bare rolig, du kan stadig nå at opleve den magiske julestemning på Torvet i Nyborg.

Nyborg: Julen er fyldt med traditioner og gamle kendinge - men i år byder VisitNyborg indenfor til flere nye overraskelser på dette års julemarked.

Denne weekend - den 11. og 12. december - kan man som gæst igen opleve den eventyrlige stemning bland de 42 lokale boder på Torvet.

Ud over at kunne opleve gamle kendinge som Julemanden, luciaoptog og nissen Posse, kan de besøgende i år glæde sig til flere nye ting.

Annonce
Nyborg Musikskole spiller på julescenen til dette års julemarked på Torvet i Nyborg. Foto: Matilde Lunding Kusk

Turistchef fra Visit Nyborg, Sanne Hoffensetz Andresen, giver sine bud på, hvad du især kan glæde dig til at opleve.

- Det nye i år er, at boderne står på en helt anden måde. Før hen har de stået som en linje med ryggen mod hinanden i to rækker. I år har vi skabt mere stemning for at få folk til at bevæge sig mere rundt. Så det bliver mere en oplevelse, og man måske bliver lidt længere, fortæller hun.

Ud over den nye opstilling af de mange boder, kan de besøgende glæde sig til nye former for underholdning.

- Der kommer ny underholdning med svævende juleengle, der vil vise sig, når mørket falder på. Herudover vil en isdronning med sin magiske kronhjort også være at opleve, fortæller hun.

Julelysende og selve stemningen er endnu en ting, hun fremhæver.

- I år har vi fået lavet en ny lysinstallation med teksten 'Jul i den gamle Kongeby', som står som et blikfang. Stemningen når lyset sænker sig, er så hyggeligt - med julelysene og det hele, tilføjer hun.

Sanne Hoffensetz Andresen glæder sig også meget til at kunne byde indenfor til julemarked på det nye torv.

De mange besøgende kunne opleve flere forskellige hjemmelavede lokale specialiteter. Foto: Kasper Riggelsen

En ubuden gæst

I år har man indhegnet Torvet og besluttet, at alle gæster skal vise et gyldigt coronapas for at kunne tage del i julemarkedet.

- Vi har jo hele tiden haft i baghovedet, at det kunne være sådan, det vil ende. Så nu har vi kontrolnisser, der vil stå ved indgangene og give armbånd på med en ny farve hver dag. Når man har det på, kan man frit bevæge sig rundt på julemarkedet, Borgmestergården og andre steder uden at skulle vise coronapas flere gange, siger Sanne Hoffensetz Andresen.

Ved de to indgange skal gæsterne til julemarkedet vise gyldigt coronapas, hvorefter de får udleveret et armbånd. Foto: Kasper Riggelsen.

Ud over at hegne pladsen ind er der også tænkt over at sprede tingene lidt ud på et større areal.

- Der har tidligere været kunsthåndværkermarked ved Tinghuset, men det bliver i år holdt ovre ved Borgmestergården. Så vi håber, at folk, der er på julemarked, vil gå rundt og se, hvad der ellers er i byen. Gå ned ad handelsgaderne, eller gå over til Borgmestergården og biblioteket, som også har arrangementer, tilføjer hun.

Sanne Hoffensetz Andresen fortæller, at det er en fordel, at det er et udendørsarrangement, hvor der er skabt meget plads mellem boderne, så de besøgende ikke kommer til at bevæge sig som sild i en tønde.

Gæster inde i Vindinge Skihytte i gang med at nyde varme drikke. Foto: Matilde Lunding Kusk
Annonce

Gæster langvejs fra

Mange af gæsterne tager til julemarkedet i Nyborg som en af årets juletraditioner, men flere og flere kommer også langvejs fra. Nogle kommer endda helt fra Nordjylland.

- Vi kan mærke, at for hvert år der går, så kommer der flere og flere udefra. Det er lykkes os at få flere turistbusser hertil, faktisk helt oppe fra Nordjylland kører de hertil, fortæller Sanne Hoffensetz Andresen.

- Det er en begivenhed for alle borgere i og udenfor Nyborg. Flere kommer her flere gange i løbet af sådan to weekender. Det, at der sker noget i byen, kan du mærke i gaderne, hele byen summer, tilføjer hun.

Program for julemarked

Udsnit fra lørdag den 11. december, åbent fra klokken 10 til 20:

Kl. 10: Danehofgarden spiller op til julehygge.

Kl. 11: Nissevandring for børn (mødes foran Borgmestergården).

Kl. 12-14: Nyborg Musikskole underholder på julescenen.

Kl. 15.30: Mød Isdronningen på sin imponerende store magiske kronhjort på julemarkedet.

Udsnit fra søndag den 12. december, åbent fra klokken 10 til 16:

Kl. 10.20-11: Nissen Niller ridende på et rensdyr underholder på julemarkedet.

Kl. 11-13: Håndarbejdscafé: Lav fine juleting i filt på Nyborg Bibliotek

Kl. 13.15: Svennes Nisse Streetband underholder på julemarkedet.

Kl. 14.30-14.50: Oplev luciaoptog opført af Nyborg Musikskole på julemarkedet.

Julemarked på Torvet i Nyborg 2021. Foto: Matilde Lunding Kusk
Julemarked Nyborg Torvet 2021. Foto: Matilde Lunding Kusk
Annonce

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Værsgo: 100.000 kroner til gode Danehof-idéer

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Store mængder regn forsinker byggeri af omstridt præstegård: - Vi tager ikke nogen chancer, når det handler om skimmelsvamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

700 frivillige til Tour de France i Nyborg: Alle har mulighed for at være med

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Større end nogensinde: Danehof sætter alle sejl til

Lokalavisen Nyborg

Fem fyraftener med brandvarm historie

Lokalavisen Nyborg

Gratis tilbud om hjælp til matematik: Ny matematikcafé åbner på Nyborg Gymnasium

Lokalavisen Nyborg

Arne og Lotte Nielsen flyttede til Tårup for over 50 år siden: - Når der er noget, der går godt, så tiltrækker det

Lokalavisen Nyborg

Nu afvikles Nytårskoncerten endelig - men kun for 500 personer

Lokalavisen Nyborg

Bager Gertz har fået en overhaling: Hyggebelysning og træpaneler skal fremme caféstemningen

Lokalavisen Nyborg

Landporten næsten så god som ny

Lokalavisen Nyborg

Friskole får 1,3 millioner kroner: Nyt aktivitetshus skal skabe liv i lille landsby

Annonce