Annonce
Lokalavisen Nyborg

Færøsk udskiftning: Rókur Akralíð erstatter Pætur Mikkjalsson

Rókur Akralíð er ny spiller for SUS Nyborg og erstatter Pætur Mikkjalsson. Foto: SUS Nyborg
Som bekendt valgte Pætur Mikkjalsson at stoppe i klubben efter en enkelt sæson, men afløseren på stregen er allerede fundet. Landsholdsanføreren for Færøerne, Rókur Akralíð skifter fra HEI, Skæring til SUS Nyborg.

Nyborg: Det er med stor glæde, at vi kan præsentere en ny færing i den hvide SUS Nyborg-trøje og endnu en landsholdsspiller endda landsholdsanføreren. Fra den kommende sæson har Rókur Akralíð valgt at skifte fra HEI, Skæring til SUS Nyborg.

Rókur er en erfaren herre og vil blive holdets alderspræsident med sine 34 år, men han vil kunne give en masse lærerig erfaring til sine noget yngre kommende holdkammerater.

Rókur Akralíð har stor erfaring fra den danske 1. division, hvor han tidligere har repræsenteret hele seks klubber fra 1. division. Ligeledes har den store stregspiller også stor erfaring fra landsholdet, hvor har han spillet omkring 50 kampe, og er landsholdets anfører – et landshold i stor fremgang, som kun var to mål fra at kvalificere sig til EM, og som for nyligt kunne præsentere Peter Bredsdorff-Larsen som ny træner.

Annonce

Den nye færing siger følgende om sine overvejelser for skiftet til SUS Nyborg:

- Jeg valgte SUS Nyborg som min nye klub, da jeg stadigvæk har store ambitioner med landsholdet, og da jeg står til at skulle flytte til Odense, var SUS Nyborg et oplagt valg. Jeg er meget fascineret af klubbens ildsjæle, og at alle bidrager til den lokale klub.

- Det tiltaler mig også meget, at klubben er bygget op på lokale spillere, da jeg har den fornemmelse, at alle ønsker at give sig 110% for at udvikle sig mest muligt, og give alt hvad de har for klubben, præcist som jeg selv står for som håndboldspiller.

- Jeg har hørt meget godt om klubbens nye træner Martin Hjortshøj fra min tid i HEI, hvor han selv har været træner i mange år. Jeg har aldrig haft fornøjelsen af at spille under ham, men det får jeg heldigvis mulighed for nu. Jeg har selvfølgeligt også snakket kort med de to tidligere færinge i klubben (Pætur og Tróndur, red.), som også talte godt om klubben. Derfor var valget heller ikke svært, da SUS Nyborg henvendte sig til mig, og jeg glæder mig til de nye udfordringer i klubben og håber at være med til at etablere klubben i 1. division.

Rókur havde en rigtig god sæson i den århusianske klub i den netop overståede sæson, hvor han lavede hele 73 mål i 19 kampe. Det er derfor en meget målfarlig herre, som vi fået tilknyttet til, og en spiller som også den nye cheftræner Martin Hjortshøj glæder sig til at arbejde sammen med.

- Jeg glæder mig meget over tilførelsen af Rókur Akralíð. Vi får en ‘holdets mand’, der er arbejdsom, ærgerrig og kynisk i sin tilgang til spillet. Derudover får vi en spiller, der har samlet erfaringer fra forskellige klubhold og det færøske landshold. Jeg glæder mig meget til at integrere Rókur i truppen og ser frem til samarbejdet med Rókur, fortæller Martin Hjortshøj.

Rókur flytter dog først fra Århus til Odense i midten af august og vil derfor også først tilslutte sig truppen, når han er på plads i det odenseanske. Inden han skifter HEI ud med SUS Nyborg, venter der en afskedskamp i pokalturneringen, hvor HEI skal møde ligamandskabet fra Ribe-Esbjerg lørdag den 8. juni.

Vi glæder os meget til at tilknytte Rókur og ser frem til et godt samarbejde med den nye færing i truppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce