Annonce
Lokalavisen Nyborg

"Farmen" er fuld af musik

Amanda Kongstad og Henrik Johannessen vil gerne have "Farmen" i Ullerslev til at give genlyd af deres egen passion for håndspillet musik i intime rammer. Foto: Carsten Olsen
Amanda Kongstad og Henrik Johannessen har åbnet dørene til et helt specielt spillested i et helt særligt hus i Ullerslev.
Annonce

Ullerslev: Der er ikke så mange, der ved det. Og det kan også være lidt svært at finde derhen.

Men inde bag hækken et stykke nede ad Søvejen i Ullerslev ligger Østfyns nyeste - og vel sagtens også mindste - spillested.

Og noget mere passende navn end "Farmen" er der næppe til et bjælkehus, der er som taget ud af et fotokatalog med eksempler på typisk byggeri i de amerikanske sydstater - og hvor der på ejendommen oven i købet også er en vaskeægte saloon.

Det er Amanda Kongstad og Henrik Johannessen, der bor i huset.

Og de vil hellere end gerne dele deres passion for countrymusik især og akustiske koncerter i intime omgivelser i det hele taget med resten af Østfyn.

- Vi har prøvet det lidt af. Henrik er musiker, og jeg arbejder med en del projekter i underholdningsbranchen. Og det er indtil videre gået virkelig godt, fortæller Amanda Kongstad.

Annonce

Musik i stuen

Koncerterne på "Farmen" bliver spillet i parrets dagligstue.

Men den er til gengæld også både stor og noget helt for sig selv.

Der er bogstaveligt talt højt til loftet i det amerikansk inspirerede bjælkehus og plads til et halvt hundrede gæster til de intime koncerter med håndspillet musik, Amanda Kongstad og Henrik Johannessen allerede har arrangeret nogle stykker af.

Den 26. september spilles den næste koncert på Farmen. Foto: Carsten Olsen

Og går det, som de drømmer om, vil "Farmen" med tiden blive udvidet til også at omfatte en udendørs scene, hvor unge, dygtige musikere, som har svært ved at blive hørt, kan optræde for et lidt større publikum.

Annonce

Barnesko i Muzirkus

Henrik Johannessen har trådt sine musikalske barnesko i Muzirkus i Nyborg og har spillet med bands som Den Danske Mafia, Hillbilly Bones og Bad Monday.

Nu satser han på en solokarriere med sine og kærestens sange, der om alt går vel også snart bliver til et pladeprojekt.

Billetterne til intimkoncerterne er til salg via Facebooksiden "Farmen".

Og næste gang, der bliver mulighed for at komme tæt på musikken på Søvejen i Ullerslev, er den 26. september, hvor Ditte Strange, Søren Manscher og Henrik Johannessen selv spiller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Show med kendte viser

Lokalavisen Nyborg

De brændte chancers kamp

Annonce