Annonce
Lokalavisen Nyborg

Fik legat: Mads knokler i Aarhus

Mads Burkal Frederiksen var forleden tilbage i hjembyen, Nyborg, for at modtage et studielegat fra Nyborg Borger og Håndværkerforening. Privatfoto.
Annonce

Nyborg/Aarhus: Det hele startede i jordbunkerne omkring Nyborg Slot.

Her fik Nyborg-drengen, Mads Burkal Frederiksen, mulighed for at hjælpe arkæologerne med udgravningerne af ruinerne af det gamle kongeslot. Senere fik han ansættelse i kortere perioder, og mødet med engagerede, professionelle arkæologer som blandt andet Claus Frederik Sørensen fra Østfyns Museer gjorde indtryk.

- Jeg synes, jeg havde en god kemi med dem, der arbejdede deroppe, og med tiden blev jeg mere og mere sikker på, at jeg selv ville være arkæolog, siger Mads Burkal Frederiksen.

Og sådan blev det - eller rettere: Han er på vej. Han har overstået sin bachelor på Aarhus Universitet og er i gang med sidste del af uddannelsen, kandidaten, som man siger.

Forleden var han dog tilbage i Nyborg for at modtage et studielegat fra Nyborg Borger- og Håndværkerforening. Foreningen havde valgt Mads Burkal Frederiksen blandt flere andre ansøgere.

Bestyrelsen syntes godt om ansøgningen fra den arkæologi-studerende, og måske har det også haft betydning, at Mads Burkal Frederiksen kommer fra en gammel Nyborg-familie, hvor tip-tip oldefaderen var murermester og i sin tid i ledelsen af Borger- og Håndværkerforeningen.

Der er heller ingen tvivl om, at Mads Burkal Frederiksen har bevist, at han har evnen og ikke mindst viljen til at gennemføre studiet.

Borgerforeningens legater

Nyborg Borger og Håndværkerforening har fået tilladelse til at lægge en række små, gamle legater sammen, og uddele pengene i et antal lidt større portioner.

Med den aktuelle udlodning af et legat på 15.000 kroner er der kun én portion tilbage at uddele fra de gamle legater.

Desuden kan Borger- og Håndværkerforeningen løbende uddele legater med midler fra Varelotteriet.

Han er nemlig ordblind, og må derfor kæmpe mere end andre med de lange tekster i bøgerne.

- Jeg er nødt til at bruge al min tid på studiet, så jeg har ikke mulighed for at arbejde ved siden af. Nogle af pengene fra legatet vil jeg bruge til at få hjælp til gennemlæsning, når jeg skal skrive min afsluttende opgave, siger Mads Burkal Frederiksen.

Legatet, Mads Burkal Frederiksen modtog på Bastionen - tidligere Borgerforeningens Hus - lød på 15.000 kroner

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Tal med en præst

Lokalavisen Nyborg

Besøg Skovnissen Posse

Lokalavisen Nyborg

Ingen jul uden juleudstilling

Lokalavisen Nyborg

Nyborg skruer ned for Norden

Annonce