Annonce
Lokalavisen Nyborg

Fingernem tidsrejse: 500 års historie fortalt på 29 minutter og 30 sekunder

Podwalken "Tidsrejsen på Torvet" er ikke kun til ørene. Den er også til at tage at føle på. Fra venstre er det manuskriptforfatter Brian Wind-Hansen, instruktør Jesper Dupont, udvalgsformand Peter Wagner Mollerup, turismekonsulent Julie Grønholdt Polk og museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen. Foto: Carsten Olsen
Med skuespilleren Bjarne Henriksen som guide tager en ny podwalk lytteren med rundt på en Danmarks historiske pladser.

Nyborg: - Sæt dig på hug og lad dine fingerspidser røre ved stenens hårde overflade. Jeg vil garantere dig for, at der slet ikke er nogen, som synes du er mærkelig. Eller stort set ikke ...

Det er en både venlig og bestemt fortæller, der guider lytteren gennem en historisk tidsrejse på Torvet i Nyborg.

- Kom nu! Rør ved brostene. Mærk fortiden, kommanderer skuespilleren Bjarne Henriksen med smil på stemmebåndene i podwalken "Tidsrejsen på Torvet".

Annonce

Den er blevet til i et samarbejde mellem Nyborg Kommune, Visitnyborg, Østfyns Museer og produktionsselskabet Sans-1.

Podwalken er en blanding af fakta og fiktion, der fortæller Torvets rundt regnet 500 år lange historie - en tidsrejse, enhver med en mobiltelefon og et par høretelefoner ved hånden kan løse billet til.

Lyt på Useeum

"Tidsrejsen på Torvet" er en af tre podwalks fra Nyborg og omegn, der nu er tilgængelige på appen Useeum.

Det er en dansk udviklet app med levende lydfortællinger om historiske steder og begivenheder.


Der ligger så mange gode historier, som bare venter på at blive fortalt.

Instruktør og lyddesigner Jesper Dupont


Og, som Østfyns Museers Mette Ladegaard Thøgersen, siger, et mønstereksmpel på, hvordan en kombination af fakta og fiktion kan blive til moderne historieformidling.

- Det gør noget helt særligt, at man er på det autentiske sted. Og det der med at være på stedet er jo noget, vi historikere rigtig godt kan lide, tilføjer hun.

Useeum

Useeum er en app, hvor en lang række historier og lydoplevelser fra museer, oplevelsescentre og naturparker er samlet.

Appen er ikke knyttet til et bestemt museum. Den er en platform, hvor lytteren kan hente lydoplevelser og audioguides mange steder fra.

Nyborg og omegn er aktuel på Useeum med tre guides og lydfortællinger: ”Tidsrejsen på Torvet”, ”Købmandens usynlige arv” og ”De små skjulte”.

Lydfortællingerne er produceret af Sans-1, der har adresse på Torvet i Nyborg.

Fortællingerne er skrevet af Brian Wind-Hansen og instrueret af Jesper Dupont, begge Sans-1.

Med Bjarne Henriksen som personlig rejseguide bevæger lytteren sig da også både rundt på Torvet og tilbage i tiden.

Undervejs møder man blandt andre slagter Sørensen, som vækker opsigt bag rattet i en af Nyborgs første automobiler, kromanden og slaven Konrad Rasmussen og en af de kongelige riddere, som helt tilbage i midten af 1500-tallet dystede på hest og med lanse lige midt i byen.

- Der ligger så mange gode historier, som bare venter på at blive fortalt. Og det gælder både inde i midtbyen i Nyborg, men også ude omkring i oplandet, fastslår Jesper Dupont.

Han står sammen med kompagnonen i produktionsselskabet Sans-1, Brian Wind-Hansen, bag tilblivelsen af "Tidsrejsen på Torvet".

Annonce

Et startskud

Og står det til formanden for Nyborg Kommunes erhvervs- og udviklingsudvalg, Peter Wagner Mollerup (V), bliver de tre podwalks, der lige nu er tilgængelige på Useeum ikke de sidste, nyborgenserne og byens gæster får at høre.

- Det er det første hug. Men vi håber jo, at alle omkring projektet kan være med til udvikle det. Det kan være startskuddet til noget, der bliver meget større, siger han.

Og som fortælleren konstaterer, når den 29 minutter og 30 sekunder lange tidsrejse på Torvet nærmer sig sin afslutning, giver podwalken bonus:

- Mellem os to vil du efter i dag være en langt mere spændende samtalepartner end de fleste.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Ebbe blev suveræn stemmesluger til seniorvalg: - Hvis der bliver peget på mig, svigter jeg ikke vælgerne

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Carsten Kudsk om valglussing: Jeg skulle ikke være gået efter borgmesterposten

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Et Villa Gulle i nye klæder: Lokal familie tager over på hele Nyborgs byhotel

Lokalavisen Nyborg

Vælgerne på Østfyn har talt: Her er valgets vindere og tabere

Lokalavisen Nyborg

Ny julesang fra Kirsia Isabella: - Det er en stemningsfuld, gennemglad og varm sang, som det er svært at sidde stille til

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Stenfiskerskonnerten ”Else” af Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Alberte blev nummer to til DM

Lokalavisen Nyborg

Vind koncertbilletter til The Glam på KinoVino

Lokalavisen Nyborg

Nyborg Svømmeklub vinder danske mesterskaber for hold Åben Klasse

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: For Pigernes Magasin og Lingeri handler det om at løfte i flok

Lokalavisen Nyborg

Julelys tændes i skyggen af corona

Lokalavisen Nyborg

Jette arbejder i døgndrift til valget: - Jeg regner med at sove et par timer på lageret i løbet af natten

Lokalavisen Nyborg

Efter årevis med intern ballade i menighedsråd: Omstridt præstegård i Flødstrup tager form

Lokalavisen Nyborg

Hang klistermærker op om natten: Byens Bedste vinder ser tilbage på en festlig aften

Lokalavisen Nyborg

Populært kunsthåndværkmarked flytter til Borgmestergården

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: Viser sin taknemmelighed ved at give igen til kunderne

Lokalavisen Nyborg

Hold juleaften hos Østfyns Sociale Hånd

Lokalavisen Nyborg

Fængselsfolkenes Fiskeriselskab fejrer 50 år i november: - Det har absolut ikke været kedeligt

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: Uden vores kunder havde vi ikke fået prisen

Lokalavisen Nyborg

Boganbefaling: Et par julekalendere til voksne

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste vinder: - Vi er hamrende glade for at vinde. Det er hele den måde, vi gerne vil arbejde på, nemlig den gode service

Lokalavisen Nyborg

Jesper tæt på millionen

Lokalavisen Nyborg

Fra fyldt restaurant til awardshow: - Da vi kom tilbage, blev vi mødt af klapsalver fra gæsterne

Annonce