Annonce
Lokalavisen Nyborg

Flere muligheder for at bekæmpe madspild

Det bliver fremover muligt at købe Too Good To Go i tre Netto-butikker i Nyborg. PR-foto
Annonce

Nyborg: Fremover får du endnu større mulighed for at være med til at bekæmpe madspild ved din lokale købmand. Tre af Nettos butikker i Nyborg er blevet en del af Too Good To Go, som er med til at bekæmpe madspild.

Selv om Netto siden 2016 har arbejdet for at bekæmpe madspild, gør kæden nu en yderligere indsats for at nå målet om at halvere mængden af madspild inden 2030.

Det betyder, at man som kunde fremover kan købe fire forskellige lykkeposer med overskudsmad. Der vil være mulighed for at købe en pose med frugt og grønt, mejeri og kød, færdiglavet mad og fødevarer som kører til spotpris.

Varerne kan købes via Too Good To Go appen, hvor du kan søge efter de tre Netto-butikker for derefter at købe en af poserne med overskudsmad.

Butikkerne i Nyborg Kommune ligger på Strandvejen 8 i Nyborg, Hovedgaden 23 i Ørbæk og Nyborgvej 15-17 i Ullerslev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce