Annonce
Lokalavisen Nyborg

Fodbold: Håber på toppen i serie 2

Privatfoto
Annonce

Nyborg: Nu er de i gang igen - seniorerne i NG&IF's fodboldafdeling.

Seniorafdelingen består i øjeblikket af et hold i serie 2 og et i serie 4.

- Vi har samlet set en trup på cirka 32-35 spillere, og vi har plads til mange flere, som ønsker at blive en del af et super godt og socialt sammenhold, siger seniorformand Torlak Hansen.

Seniorer er i den brede opfattelse ældre mennesker, men i sportsverdenen betyder senior, at man er voksen. Aldersmæssigt er spillerne således mellem 17 år og 42 år.

- Og det er to hold i rivende udvikling. Vores målsætning i år for seniorerne er, at de kan spille med i toppen af serie 2, og vi fortsætter med vores to trænere, Lars Christensen og Kim Zangenberg, fortæller Torlak Hansen.

Fodboldafdelingen har i år lavet en aftale med FysioHuset Nyborg for de to seniorhold og for U16 liga-holdet angående skadesforebyggende træning.

- Vi håber, at det kan give færre skader i løbet af sæsonen, siger seniorformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce