Annonce
Lokalavisen Nyborg

Frøken Nitouche udvalgt til at spille ungpigenisse: - Det betyder alverden

- Han er ekstremt dygtig. Han har meget humor, og det har Nissebande-forestillingen også, så det er et varmt arbejdsrum at være i, siger Kathrine Lemmeke Madsen om Flemming Jensen. Arkivfoto: Kim Rune
Kathrine Lemmeke Madsen, som nyborgensere nok kender bedst som frøken Nitouche fra voldspillets sommerforestilling, skal spille ungpigenissen Puk i Flemming Jensens opsætning af Nissebanden. En rolle, som skuespilleren finder spændende og nervepirrende.
Annonce

Nyborg: Ved sommerens forestilling på Nyborg Voldspil spillede Kathrine Lemmeke Madsen karakteren frøken Nitouche i forestillingen af samme navn. Her fik instruktøren Flemming Jensen øjnene op for det unge talent, så til jul næste år skal Kathrine Lemmeke Madsen spille ungpigenissen Puk i "Nissebanden i julemandens land", der skal opføres på Bakken.

Stykket bygger selvfølgelig på de gamle julekalenderserier om Nissebanden, som Kathrine Lemmeke Madsen husker fra sin egen barndom. Især Puk står tydeligt i hendes hukommelse.

- Jeg glæder mig, men det er også meget nervepirrende, fordi jeg har set den karakter, og pludselig skal man selv give den liv og gøre den til sin egen, siger Katrine Lemmeke Madsen.

Ikke nok med, at hun skal spille en karakter, folk allerede kender; hun skal gøre det over for Ann Hjort, der spillede Puk i julekalenderen fra 1989.

- Det gør det mere nervepirrende og specielt at stå over for hende, alle kender som Puk. Folk husker hendes stemme og hendes måde at spille på. Men jeg glæder mig meget til at være i det professionelle rum med hende, for hun kan give fif, og vi kan tale om karakteren. Det skaber også noget tryghed, forklarer Kathrine Lemmeke Madsen.

- Jeg håber på at kunne gøre hende varm, kæk og sød, som Ann Hjort også gjorde, men samtidig tage min egen varme med, så det ikke bliver et plagiat af hende, uddyber hun.

Annonce

Føles surrealistisk

Hvis samarbejdet med Flemming Jensen bliver, som det var under Frøken Nitouche, kan det ikke gå helt galt.

- Vi kunne altid komme til Flemming, hvis man havde svært ved noget, eller havde spørgsmål om ens karakter. Vi havde altid en god dialog, og det betød meget, at man selv fik lov til at udvikle sin karakter, forklarer Kathrine Lemmeke Madsen.

For den unge skuespillerinde, er det professionelle Nissebanden-stykke et springbræt til større ting. Hun føler sig da også både heldig og beæret over, at Flemming Jensen har peget på hende.

- Det betyder alverden. Det er næsten ikke til at sætte ord på. Det føles surrealistisk. Jeg bliver stolt og rørt af, at jeg får muligheden og bliver sat på lige fod med andre skuespillere, siger Kathrine Lemmeke Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce