Annonce
Lokalavisen Nyborg

Gør en god gerning for andre i lokalområdet

I efteråret hjalp gymnasieelever med til at samle skrald. Nu kan en god gerning som at samle skrald give et diplom og en donation til coronaramte børn i Syrien. Arkivfoto: Kasper Riggelsen
Annonce

Nyborg: Lørdag den 6. februar er der Danmarks Indsamling. I den forbindelse kan børn i Nyborg Kommune være med i projektet "Gode gerninger", som er arrangeret af DR Ramasjang, Danmarks Biblioteker - herunder Nyborg, Ullerslev og Ørbæk Biblioteker og en række andre aktører.

Så hvis du er barn eller kender et barn i Nyborg Kommune, som har du lyst til at hjælpe nogle af de børn, der er hårdest ramt af coronakrisen, kan du gør en god gerning i Nyborg inden indsamlingen.

For at deltage skal man gøre en god gerning for nogen i lokalområdet og registrere sin gode gerning på dr.dk/godegerninger. Her kan man også vedhæfte et billede eller en video af sin gode gerning, men det er ikke et krav.

Når man så har gjort sin gode gerning, kan man printe et diplom, der viser, man har gjort en god gerning.

Hvis man skulle have lyst til at gøre en god gerning og deltage i projektet, skal gerningen opfylde én af følgende 10 kriterier.

  • Indsaml noget skrald.
  • Hjælp dyrene i naturen/haven.
  • Hjælp din nabo.
  • Bag en kage til en, du vil glæde.
  • Ring/skriv til dine bedsteforældre.
  • Send en hilsen til nogen på et plejehjem.
  • Hjælp nogle nybagte forældre.
  • Gå en tur med en ven/nabo/familiemedlem.
  • Gør en hemmelig tjeneste for nogen.
  • Læs en historie højt for et andet barn.

Ved at deltage i projektet, er man med til at samle penge ind til coronakrisens børn i Syrien, da Novo Nordisk Fonden donerer 20 kroner til Danmarks Indsamling for hver god gerning, der bliver gjort i kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce